Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(152
FINMARKENS AMT.
Strandlinjer som de paa den norske kyst forekommende
optræder nemlig paa Kolahalvøen og er her i senere tid studeret af
IV. Ramsay (Fennia 16, 1900). Ogsaa her skraaner strandlinjerne
ned mod kysten. Ramsay angiver paa strækningen fra Kola udover
til Kildin bl. a. disse høider: ved Malaja Gorjäla 86 m., ved
Bjälo-kamensk 80 m., paa nordvestsiden af Kildin 51 m. Efter disse
tal synes faldretning her at være ca. nord 25° vest og faldet
noget steilere end i Finmarken.
Mærker efter landets stigning fortsætter efter de finlandske
iagttagere over Kolahalvøen, dog er den østlig paa halvøen ved
Ponoi ubetydelig eller ingen.
Disse strandlinjer, i Norge skraanende ud mod havet, maa
opfattes som mærker efter en stigning, som har fundet sted over
hele Norge, Sverige, Finland og dele af Rusland, saaledes at
strækningen fra Mjøsen og nordover paa begge sider af
rigs-grændsen mod Sverige har steget mest, noget- over 200 m., os
saa skraaner denne gamle linje eller rettere flade for havets
gamle stand hos os, fra Lindesnes til Nordkap, udad mod havet,
saaledes at faldretningen svinger med kysten; i Sverige, Finland
og det nordlige Rusland er skraaningen eller faldretningen mod
syd, sydost og øst. En linje, der gaar gjennem alle de punkter,
der har steget lige meget, vil gaa helt rundt de midtre dele af
Norge, Sverige og det vestlige Finland, idet linjen lober tilbage
i sig selv i fonn af en ring, om den end ikke er regelmæssig rund.
Hvormeget de indre dele af Finmarken er steget, kan ikke
sikkert afgjøres. Langs de store elve fortsætter grusbanker eller
terasser, men da havskjæl ikke er fremfundne, saa er det uvist,
om de er afsat af havet i gamle fjorde.
Iblandt sine maalinger over havets gamle strandlinjer opfører
Bravais den store terrasse eller flade, som ligger 20.5 m. over
Altenelven ved Koutokeino, hvilket svarer til en høide af 264
m. o. h.
Ved Karasjok kirkested er der store sandterrasser. Elven
ligger her omtrent 134 m. o. li. og den øverste terrasse efter
Dahlls maaling vel 30 m. høiere, altsaa 164 m. o. h. Gruset og
sandet langs Tana og dens bielve er efter dr. H. Reusch saa
regelmæssig afsat, at det kan tænkes afsat i en lang fjord, da
landet laa dybere end nu. Han omtaler derhos, at der paa
vestsiden af Enaresjø efter dr. Sederholm, er en erosionsterrasse 177
m. o. h., som repræsenterer den øverste marine grændse der.
Her kan det ogsaa erindres, at pimpsten omtales som
forekommende ved Enaresjø, og den maa da forudsættes at være
opskyllet af havet.
Koutokeino ligger omtrent 90 km. i syd for Alten, hvor den
høieste havstand er 68 m. Hvis nu stigningen fortsætter kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
