Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1.-157
Hertil er at bemærke, at det vides ikke, at dette er den af
M. Klerk indhuggede bolt, ei heller vides, om denne bolt
oprindelig er sat i tanggrændsen, og ei heller naar. Skulde landet
her i 50 aar være steget 1.20 m., vilde det nok mærkes paa de
gamle baadstøer og lignende, og folk, som har boet 40 aar i
Alten, har ingen forandring mærket.
Hin bolt bør ikke anføres som bevis for landets stigning.
En stigning paa 1.20 m. i 50 aar er saa betydelig, at den vikle
mærkes de fleste steder langs fjorden.
Vargas Bedemar omtaler, at den mellem Vardø og Vadsø
liggende Ekkerø før var adskilt fra fastlandet ved et sund, hvor
man endnu 50 aar tidligere eller ca. 1760 kunde seile med lastede
fartøier; nu er Ekkerøen forbundet med fastlandet med en
sandbanke af omtrent 30 skridts bredde. Men denne banke kan være
dannet ved opskylning.
J. Qvigstad anfører nogle finske navne, der kunde forklares
ved en stigning af landet, men de beviser ikke noget sikkert.
Det finske navn Maanselkci (landryggen), som gaar igjen længere
øst paa Kolahalvøen i Maselk og Maselsiä, er benævnelsen paa
den sammenhængende fjeldkjæde, der som en fortsættelse af
Kjølen i vest strækker sig söndenfor Enaresjøen mod øst og syd
et stykke ind i Nordfinland. Denne fjeldkjæde kalder finnerne i
Enare mærkeligt nok endnu den dag idag for «Øryggen (Sucelo
tsjilgi), hvilket peger hen paa ældgamle traditioner blandt disse
landets urbeboere om en fjern fortid, da de lavest liggende dele
af Nordeuropa helt og holdent har staaet under vand, medens de
høiere partier som en ø har raget op over bølgerne.
Videre har rektor Qvigstad anført:
Finnerne kalder Hopseidet (mellem Tanafjord og Laksefjord)
for Nuorre, hvilket betyder sundet». Nuorre bruges ellers i
finske stedsnavne kun om sund, mens eid heder Muotke». Dette
har vakt den tanke, at Hopseidet engang har været et sund.
Wulfsberg anfører i sin bog om Finmarken, at man ganske
nylig i nogle ældre skrifter vil have fundet stadfæstelse paa det
sagn, der gaar om, at Hopseidet for mange hundrede aar tilbage
var et aabent sund, hvorigjennem den almindelige skibsfart
foregik ; men hvorvidt dette kan bringes til historisk vished, er
formentlig tvilsomt.
Noget sikkert bevis for, at Finmarken har steget i historisk
tid er der ikke, men beviserne for en stigning i en geologisk talt
nær fortid er sikre nok.
Havets arbeide, næringer, drauger, keiler og huler.
Den høie kyst, som ligger aaben mod Ishavet, er stadig udsat
for brændingernes angreb, og i aartusenders løb har de udrettet meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
