Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(176
FINMARKENS AMT.
Selve brændingerne, der slaar ind mod kysten, i forbindelse
med den almindelige forvitring, undergraver fjeldet, hvor dette
gaar steilt ud mod havet, og stene drives af bølgerne ind imod
fjeldet, og idet de selv tilrundes og opslides, slider de selv paa
fjeldet, hvor dette ligger udsat for angrebet.
Neppe nogensteds finder man saa vakre tilrundede
fjære-stene som i nogle fjærer i Finmarken, f. eks. ved Honningsvaag
og Kjøllefjord. Det er disse stene, som gaar under navn af
Nordkapstene og undertiden har faaet en mærkværdig regelmæssig
ægform med en glat poleret overflade, saa de er at tage paa
som glas.
Paa lange strækninger, f. eks. ved Honningsvaag, bestaar
fjæren af slige stene, som er tildannede af havet.
Men bliver disse angrebsvaaben, som havet benytter,
tilrundet og regelmæssig tildannet, saa faar den kyst, der er udsat
for angrebet, en alt andet end regelmæssig form. Idet fjeldets
fod undergraves, styrter det overliggende ned, og derved frem
kommer de vilde styrtninger, som kaldes næringer.
Nordkap og Nordkyn er typiske eksempler. Andre steder,
hvor der er svaghedsflader i fjeldet, arbeider havet sig ind et
stykke og danner de trange smaabugter, ofte med steile sider,
som kaldes kjeiler, og som ofte er et reddende tilflugtssted for
de baade, der drives ind mod den vilde kyst.
Fortsættes dette havets arbeide, saa kan det hænde, at be
synderlig formede klipper staar igjen enslig som obelisker, kirker,
stave eller horn.
For en saadan stavlignende isoleret klippe ud mod det aabne
hav havde vore forfædre navnet drangr, og de kaldes endnu af
og til i Nordland dranger, en betegnelse, der burde blive
almindelig. Færingerne kalder dem draugar, og paa vort gamle
koloniland Orkney har de benævnelsen drongs.
Bekjendte dranger i Finmarken er Hjelmsøstauren, Stappene,
Finkirken, Tanahornet, Egstauren og flere.
Men hvor havet under sit angreb arbeider sig ind i fjeldet
efter en svaghedsflade, uden at det overliggende styrter ind, der
fremkommer en hule, og disse finder vi da hyppig paa
Finmarkens kyster, og der er vistnok mange flere end de, som i det
følgende nævnes.
Dette havets arbeide paa kysterne er bedst skildret af
Play-fair i hans illustrationer til Huttons theori om jorden:
Hvor kysten er vild og klippefuld, taler den et sprog, som
er let at forstaa. Dens brudte og steile konturer, de dybe bugter
og de fremspringende forbjerge, som behersker den, og det-
forhold, hvori disse uregelmæssigheder staar til bølgernes kraft,
forenet med uliehed i berararternes haardhed, viser, at den nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
