Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1.-159
værende kystlinje er blevet bestemt ved havets virksomhed. De
nøgne og steile styrtninger, som hænger over dybet, klipperne,
der er undergravede, gjennemborede, naar de ligger længer ud
mod havet, og som tilsidst er blevet øer, fører til den samme
slutning og mærker meget tydelig ligesaa mange forskjellige trin
i ødelæggelsen.
Det er rigtignok sandt, at vi ser ikke de forskjellige trin i
dette arbeide hos en og samme klippe, men vi ser det klarlig
hos de forskjellige enkelte klipper, og den overbevisning, hvortil
man kommer, naar dette arbeide sees tilstrækkelig ofte gjentaget
og i forskjellige former, er lige saa sikker, som om man saa den
hele forandring foregaa samtidig.
Paa saadanne kyster bliver de klippestykker, som engang
løsrives, redskaber for videre ødelæggelse, og det er en del af det
mægtige artilleri, hvormed oceanet angriber landets bolværk. De
drives imod klipperne, af hvilke de løsriver nye stykkor, og det
hele bliver saaledes gnedet, det ene mod det andet; hvor haarde
de end er, saa bliver de malet til smaasten, og den glatte
overflade og den tilrundede form af disse er de sikreste beviser paa
en slidning, som intet kan modstaa.
Næringer eller bratte, høie styrtninger ud mod havet,
fremkomne ved havets undergravende arbeide ved foden, er talrige i
Finmarken.
Paa Søroen er der mange næringer, saaledes paa- nordsiden
fra vest mod øst Sandfjordnæringen, Steinnæringen, Skarvnæringen
vest for Dønnesfjord, Beppenæringen, Skarvnæringen vest for
Saks-fjord, Saksnæringen, Finfjordnæringen. Alle disse ligger paa
Sør-oens nordside, og mod øst ender Søroen i to næringer, Store og
Lille Akkar f jordnæringen. Flere næringer er der paa Rolfsø,
saaledes paa vestsiden Stoppelfjordnæringen, Valsfjordnæringen,
Tufjord-næringen, Kollnæringen.
Næringer paa Magerøen er Gjæsværnæringen, Nordkap,
Skars-vaagnæringen, Opnennæringen. Saa folger paa Nordkynhalvøen
Kjels-næringen og Nordkyn. Ogsaa paa Yarangerhalvøen falder landet
af i næringer, om end betegnelsen næring her ikke er saa
almindelig; vest for Baasfjord ligger Baasnæringen.
Disse navne viser, hvor almindelige disse næringer er, og i
det hele kan man sige, at næsten alle forbjerge ud imod havet
langs Finmarkens kyst er næringer, hvad enten de benævnes
saaledes eller ikke.
Her skal nævnes en del af de besynderlig formede isolerede
fjelde eller klipper, der, som ovenfor omtalt, benævnes dranger,
og som er gjenstaaende rester af den af havet ødelagte kyst.
Paa Hjelmso ligger Hjelmsøstauren, hvor der er et fuglebjerg, og
om hvilken Lillienskiold beretter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
