Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
største styrke i nærheden af det nordlige Norge, og deres retning
var fra nordost mod sydvest.
Fra 1852 har man vidst, at de magnetiske forstyrrelser og
nordlys har noget med hverandre at gjøre. Man er kommet til
den overbevisning, at nordlys og magnetiske forstyrrelser er
beskedne ytringer af en vældig og ukjendt kosmisk agens.
Man finder hos de magnetiske forstyrrelser samme periode
som den bekjendte 1 1 -aarige solflekperiode, og nordlysene har en
taalelig god tilsvarende periode.
Dannelsen af en svær flek i de midtre partier af solskiven
er ofte ledsaget af voldsomme magnetiske uveir over jorden og
af polarlys i usædvanlig mængde til langt ned paa sydlige bredder.
For at forklare denne sammenhæng mellem solflekkerne og
de nævnte terrestriske fænomener har professor Birkeland i 189H
fremsat den hopothese, at solen foruden lys og varme ogsaa
udsender saakaldte katodestraaler, og ved eksperimenter har han
paavist, at saadanne straaler maatte blive indsuget mod de polare
egne paa grund af jordmagnetismen.
Det har lykkedes ham ved eksperiment med en model, hvor
en kugleformet elektromagnet forestillede jorden, at fremstille
kunstigt nordlys omkring modellens polare egne.
De i magnetisk felt frembragte lysbaand viser en saa
slaaende analogi med naturlige nordlysbaand, at man ved at se
dem ikke kan være i tvil om, at de to fænomener er paa det
nøieste beslægtede.
Ved disse eksperimenter er det gjort i høi grad sandsynligt, at
elektriske strømme under jordmagnetismens indflydelse giver
anledning til lysfænomener ganske analoge med polarlysene.
Nordlysene kan optræde som baand, som buer, traade og
kroner.
Nordlysbaand giver indtrykket af et lysbaand, som driver
omkring i atmosfæren, almindeligvis bøiet i folder og sløifer. De
bestaar af ulige fordelte lysmasser eller af lodret nedhængende
straaler, eier er presset mod hverandre, og hvis mellemrum er
fyldt med lysmasse.
Kordlysbnerne staar i nært forhold til baandene. De har
tilnærmet formen af en regnbue, der stiger eller synker fra
magnetisk nord eller syd mod zenit eller fra zenit.
Buernes bredde varierer fra buer, som synes ganske smale, til
buer, hvor lysmassen optager næsten halvparten af firmamentet.
Buerne er oftest skarpt begrændset paa sin undre rand, men
uden klar kontur af lysmassen paa oversiden, hvis der da ikke
skyder vertikale straaler af denne op mod zenit. Retningen af
buerne er i almindelighed en bestemt, der lidet skiller sig fra
at være lodret paa magnetnaalens retning. Under fjerne nordlys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
