Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.
179
buer ser man ofte elet morke segment , som paa en besynderlig
maade synes morkere end den øvrige del af himlen.
Nordlystraade er straaler af lys, yderst tynde og af variabel
længde, som altid er rettet mod magnetisk zenit. De er næsten
bestandig ordnet i gruppe, saaledes at de giver udseende af en
vifte, der dækker en større eller mindre del af firmamentet. De
staar tæt sammen, men er ikke forbundet med hverandre; de er
adskilte med tydelige, mørke mellemrum.
Den nære sammenhæng mellem baand og traade viser sig
tydelig ved den maade, hvorpaa de ofte er grupperet sammen.
Baandet danner nemlig den undre brede og sterkt lysende bord,
der sammenholder en enkelt række vertikale straaler.
Nordlyskrone kan udvikle sig saaledes, at tilsender af korte
og tykke spyd og lange straaler skyder samtidig op mod kronens
centrum eller ud fra dette i alle retninger, medens nordlystraade,
som stadig forandrer længde, forovrigt dækker hele firmamentet.
Nordlyskronen varer i almindelighed meget kort; den
fremkommer, naar et udpræget nordlys, særlig en bue, passerer zenit.
Man har set indtil (i kroner danne sig hurtig efter hverandre
paa 5 minuter, idet 6 parallele buer efterhaanden passerede zenit.
Disse forskjellige former af nordlysene synes at kunne
forklares i overensstemmelse med den nævnte theori og de foretagne
eksperimenter.
Der er meget, som tyder paa, at de mægtige elektriske
strømme, der frembringer nordlys og magnetiske forstyrrelser,
spiller en rolle ved dannelsen af de øverste skylag eller de
saakaldte fjærskyer. Meteorologerne har endnu ikke fundet nogen
tilfredsstillende forklaring paa fjærskyernes dannelse.
Vanddampene i luften synes ikke at kunne fortætte sig uden
under paavirkning af fremmede legemer.
Naar den af vanddampe mættede luft afkjøles, maa der
findes støv i luften eller andre kjerner, hvorom vanddampene
kan slaa sig ned og danne vanddraaber. Gasarter, naar de leder
elektricitet, er rige paa saadanne kjerner, hvorom vanddampe kan
fortætte sig, og naar de indbringes i fugtig luft, frembringer de
taage, og det selv om luften slet ikke var mættet med vanddamp.
Nu er det en antagelse, at nordlysstraaler er skydannende, og et par
gange er det iagttaget, at en sky ved ellers klar himmel paa
nogle faa minuter frembringes af en intens straalebundt af
nordlys.
Det er ikke urimeligt, at de elektriske strømme, som staar
i forbindelse med nordlysene, med de magnetiske forstyrrelser og
fjærskyerne, og som atter staar i forbindelse med solfiekkerne,
kan have indflydelse paa veirliget.
Fiskerne i Finmarken kalder nordlyset for vindlys . Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
