Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
Som on modsætning til denne skildring kan det erindres, at
to mænd (gaardbrugeren Wisløff og Erik Sundstrøm i Øvre Alten)
fros ilijel i Alten paa Bæskadas fjeld nær Gargia fjeldstue under
et uveir med sne den 25de juli 1895. De havde fulgt
sorenskriveren med klovheste over Bæskactas fjeld paa veien til Koutokeino
og omkom paa tilbakeveien.
Overhovedet kan der være besynderlige klimatiske
modsætninger i Finmarken.
En af den geografiske opmaalings officerer skriver fra
Øksfjord i 1891:
Om vinteren vil solen ikke gaa op over horizonten, om
sommeren ikke ned under den. Om vinteren kan man have
snebare lier, og her er mildere end f. eks. ved Adriaterhavet,
hvor havnene fros i februar dette aar. Om sommeren kan her
sne 1 ste juli — og ialfald kan man opleve at kjore med slæde
12te juni gjennem det endnu sydligere liggende Tromsø. Man
fyrer i ovnen her i Øksfjord den 24de juli, og i hele vinter
havde man ikke havt ydertøi paa. Her skinner solen om
formiddagen paa et speilblankt hav, der om eftermiddagen staar i
skinnende rok med drivende regntung skodde. Den ene uge er
her koldt, de nafste 14 dage kan fremvise en tropisk hede med
solklare, vidunderlig deilige nætter.
Ved Finmarkens kyst er der som nævnt om vinteren ikke
særlig skarp kulde. Naar undtages de inderste dele af fjordene,
er havet aabent ved kysten, og polarisen begynder forst en 30—40
mil nordenfor Nordkap; temperaturen er ikke saa lav som mange
steder i det sydlige Norge. Derimod er her forfærdelige storme,
der ofte fører med sig snemasser og saa det evige mørke.
Stormenes voldsomhed paa de ubeskyttede steder er stor.
Paa Vardø, der ligger paa en nøgen klippe i havet og er
givet til pris for vindenes leg, er mennesker af stormen slynget
ud i havet; paa andre steder er baade loftede op fra vandet og
førte lange stykker gjennem luften, huse er kastede ud i havet,
kirker er blæste ned. Hvor hoie fjelde danner værn imod
stormene, er man bedre beskyttet mod saadanne hændelser, paa slige
steder er menneskenes boliger fortrinsvis opforte.
Leopold von Buch, der har skildret Altens sommer saa
vakkert, omtaler klimatet paa Maasø som mindre tiltalende:
- Hav og himmel, fjeld, taage og regn gaar her i et. Solens
straaler bryder na’sten aldrig frem gjennem disse skyer og kun
i enkelte øieblik ser man over de evig vuggende bolger
Mageroens hoie kyst og den besynderlige Stappen klippe henimod
Nordkap. De er som aander, som igjen straks forsvinder i taagen.
Paa klipperne er der kun nogle fattige urter, ellers ikke noget
spor af en busk, intet som erindrer om træer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
