Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDERNE OG VEIRLIGET,
183
Hvilket opholdssted! Den fremmede rives allerede i det
förste aar bort af skjørbug, og er han ung, stærk og forsigtig og
holder ud i dette klima, som virker som en pest, saa har han
dog i lobet af faa aar for altid odelagt sin helbred, selvom han
da vender tilbage til sydlige egne eller til fjordene. En mand
med talent gaar til grunde i denne trængsel. Og dog bor her
præsten, som jo altid i sit embede har brug for mod og kraft.
Og alligevel har man seet disse præster blive her seks, otte og tolv
aar i embede, til skjørbug og fortvilelse lægger dem i graven!
Det er et bosted kun for fiskere og for russer! Aanden kvæles
under denne taage. Sender man da præster og embedsmænd til
de pontinske sumpe? Eller har portugisernes samvittighed tilladt
deres landsmænd at blive mere end et aar paa St. Thomas uden
afløsning?
Paa Kjelvik dode nylig præsten af skjørbug; der kom en
anden; efter nogle ugers forløb var heller ikke han mere til;
man sendte den tredje; nogle maaneder senere fulgte han den
forrige. Da blev endelig præstens bolig af den haarde
nødvendighed forlagt til Kistrand i Porsanger. Der skinner igjen solen,
der var birkekrat og blomster, og der var det igjen muligt at
berge sig mod den skjørbugbringende vinter.
Kjelviks menighed har intet lidt ved dette; præsten kommer
let ud fjorden til dem og kan nu ofre dem sin tid og sit
arbeide uden samtidig nødvendigvis at ofre sin helse. Venter man
paa en erfaring som den fra Kjelvik ogsaa paa Maasø og paa
Loppen, for man ogsaa flytter disse præstesæder? Men man skulde
se over præstelisten; hvor mange gik derfra med brudt helbred
og hvormange med tabet af sin kraft og med det tab af
livsmod, som frembringes derved, at man altid forgjæves venter paa
afløsning fra denne forvisning. Man soge oplysning om den
skrækkelige historie med den forrige præst i Loppen, og da søge
han at lette sin samvittighed, som sender præster op til disse
øde øer og ikke efter aars frist befordrer dem til bedre steder.
Denne skildring fra 1807 er mørk, og det maa erindres, at
det er en udlænding, som paa hin tid skriver om Maasø.
Dampskibene, telegraf og den hyppige postgang har jo mildnet i hoi
grad hine præsters kaar og indflytternes i det hele.
Men endnu er det saa, at statens tjenestemænd dernord i
regelen ikke liker sig i Finmarken og længes sydover. Heldigst
stillet er selvfølgelig de, som har mest arbeide. Ensomheden er
stor, og hos saa mange melder søvnløsheden og nervøsiteten sig
snart. Der gives nok undtagelser.
En præst eller læge, bortgjemt i en finmarksfjord, føler sig
som en fremmed; lidet har indflytteren fælles med den, der er
opvokset i egnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
