Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
Temperaturen vedbliver at være lav i Finmarken langt ud
over vaaren, men sommeren kan komme meget hurtig i disse
egne, naar solens straaler paa klare dage kan virke dag og nat.
Det er imidlertid forst i slutningen af april og i
begyndelsen af mai, at døgnets midlere temperatur kommer over u°, og
sneen ligger ofte længe.
13de juni 1891 reiste præsten i Loppen til Galten og maatte
tage ski paa benene nogle hundrede alen fra stranden.
1 Rognsund sneede det Iste juli 1891, og fra 7de til 15de
juni var det snestorm.
I Havøsund var den 12te juni 1903 om morgenen hele
landskabet hvidt som ved juletid. Sneen forsvandt vistnok i
løbet af dagen.
Nordishavets nærhed gjor sig omtrent til enhver tid
gjældende med kjolighed og ikke sjelden raa, taaget luft; det hænder
— heldigvis sjeldnere rigtignok — at der ikke bliver nogen
egentlig sommer.
Det kan ogsaa hænde — senest i 18(i7 — at isen paa
Storvatn ved Hammerfest, (i meter over havet, endnu i juli
ligger saa tyk og saa stærk, at den er kjørbar.
Fra vaaren 18(i7 skriver professor Friis: Ude ved
havkysten og længere nordover saa alt vinterligt ud. I Tromsø
havde man langt ud i mai kunnet ake paa kjælke fra
mønningen af husene. I Hammerfest maatte man minere bort store
sneskavler, der havde lagt sig truende udover det fjeld, der
hæver sig steilt op lige bag byen. Snemassen kunde ellers i
indtræffende tøveir løsne og ødelægge byen. Ned til amtmandens
dør gik der 12 trappetrin i sneen.
I vinteren 1904—1905 har man to gange maattet skalte bort
sneskavlerne paa fjeldet Sadlen ved Hammerfest, forat de ikke
skulde falde ned og skade byen.
Sommeren lader ofte længe vente paa sig. I begyndelsen af
juni kan sneen ligge lige ned til strandbredden og isen fast paa
indsjoerne. Mange trækfugle er allerede komne, men de finder ingen
bar plet undtagen langs stranden, hvor hoivandet tager sneen bort.
Saa kan der en dag komme nogle varme pust søndenfra,
veiret slaar om, og med søndenvinden følger vaar og varme.
Sneen smelter og forsvinder hurtig. Større og mindre snefrie
pletter kommer frem paa de bedste jorder, snepper, brushaner,
heiloer, boltiter samler sig der i store flokke og holder leg og
kamp, og 8 dage efter at der laa sne paa alle marker, kan der
staa græs og blomster. Saa hurtig kan forandringen foregaa fra
vinter til sommer i hine nordlige trakter; solen er oppe hele
natten, og under dette niidnatslys falder der ingen hvile eller
søvn over vegetationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
