- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
191

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.

191

Skaden i Hammerfest alene ansloges til 240 000 kroner.

Mange steder har sin lokale vind; visse vindretninger er
næsten altid svage, hvorimod andre ytrer sig som orkaner.

Faldvindene er heftige paa steder indesluttede af høie og
bratte fjelde, fra hvilke vinden ligesom falder ned, eller hvor
den sammenpresses i en snever fjelddal, gjennem hvilken den
styrter frem som en foss.

Det hænder da, at den løfter baadene fra sjoen og forer
dem gjennem luften, eller at hele bygninger slynges ud i havet.

Der er steder, som er skikket til bebygning, men hvor ingen
vil bo, da stedet er for udsat for faldveir.

f vakkert sommerveir blæser om dagen den sommervind, som
kaldes «havgul , ind fjordene. Sommerens og solens ledsager er
solgangsvinden ind gjennem fjordene. Gul» eller ( gol er overalt i
fjordbygderne benævnelsen paa en svag vind, der blæser jevnt, uden
rosser eller stødvise afbrydelser. Havgulen foraarsages derved, at
luftlaget over landjorden — denne være da høifjeld eller lavland —
af solen opvarmes hurtigere end over havet, hvorved det udvides og
stiger op, og som følge heraf erstattes af andre tyngre, kjøligere,
tildels ogsaa fugtigere luftlag, hvis uudtømmelige reservoir altid
er forhaanden. Om natten blæser vinden ligesaa regelmæssig ud
fjordene.

I høstmaanederne er nordvestvind almindelig; den er mere
raa og fugtig end nordenvinden og bringer altid stygveir med
sne og slud.

Landvinden er især herskende om vinteren og staar altid ud
fra landet; først naar den bliver temmelig stærk, følger den
hoveddalen og fjordens retning udefter, dog ofte ikke i de mindre
side-fjorde, hvor der til samme tid kan være ganske stille.
Landvinden i Vestfinmarken er mest sydøstlig og med den følger som
med alle østlige vinde klar luft og om vinteren frost, om
sommeren varme.

Vestenvinde derimod driver havluft indover landet og bringer
hyppig regn, om vinteren tøveir.

Nordlig vind er den almindeligste om sommeren; den staar
ofte vedholdende i flere uger; den blæser især om dagen, sagtner
gjerne noget om natten; saadanne somre er raa og kolde.

Om vindretningen paa enkelte steder kan oplyses:

I fjorde som Altenfjorden falder vinden paa grund af de
høie fjelde med steile fjeldsider oftest ud eller ind fjorden eller
sundet; det hindrer dog ikke, at en rosse leilighedsvis kaster sig
ned fra fjeldet, især hvor der er en eller anden vik.

Ved sammenstødet af Altenfjord, Vargsund, Rognsund og
Stjernsund er vinden ofte temmelig vanskelig at beregne endog
for den omkringboende befolkning. Falder vinden ud fra Alten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free