Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
falcler den ogsaa gjerne ud Rognsund og Vargsund, medens der
da kan være stille i Stjernsund; eller den kan falde ud
Stjernsund og Rognsund, medens der er stille i Vargsund.
Hvis det i fjorden blæser landvind, og samtidig havvind vil
falde ind et eller flere af sundene, giver gjerne landvinden sig,
og der bliver havvind, som falder ind i Alten. Ofte hænder det,
for det rigtige vestenveir eller nordvestveir kommer, at der t’ra
ganske stille eller fra meget spag landvind kommer temmelig
stærke «pust» ud fra Alten, og man siger da: «Landvinden blæser
under havvinden.
Sydvesten falder gjerne ind Stjernsund og ud Vargsund,
medens den er spag og stille i Rognsund og Altenfjord.
Vest til nordvest falder ind i Stjernsund og Rognsund samt
Altenfjord, men er spag eller stille i Vargsund.
Østlige vinde gaar gjerne ind Vargsund og ud Stjernsund,
medens det er taalig stille i Rognsund og Altenfjord; ved at gaa
mere mod sydost falder den ud af Altenfjord igjen. Naar vinden
er spag et sted, er den ogsaa ustø med smaa «kjøler» snart fra
en kant, snart fra en anden.
Udenfor Korsnes kan ofte strøm- og sjøskavlen gaa hoit og
voldsom. Saadan strømsjo kan være boi og er altid krap, naar
vind og strøm mødes. Ved Korsnes, naar vindene modes fra to
sunde, er strømskavlen værst.
Stjernsund er berygtet for sine usto og voldsomme vinde.
Vestenvinden er i Altenfjorden udpræget havvind, og den
kommer næsten altid med regn og skodde, hvis den bliver stærk.
Nordvesten er kold og næsten ligesaa slem med skodde, der
i det hele gjerne følger med alt vestenveir. Drager vinden sig
mod nord, bliver den straks bedre, og jo mere ostlig den bliver,
desto sikrere er den ogsaa.
Skodde kan dog ogsaa folge med landvinden, men det ansees
for en sjeldenhed. Som regel antages, at hvis vinden dreier sig
til landvind med solen (mod nord), bliver det staaende veir i
længere tid, gaar den modsat vei, bliver den ikke længe staaende
fra land. Ligeledes heder det altid: han taaler ikke meget
varme her i Finmarka,» saa hvis det en dag er ordentlig
sommervarme, saa spaaes der straks stygveir.
De veirhaardeste strøg paa Seiland er antagelig Bækkarfjord,
samt Store og Lille Kufjord; her er det vanskeligt at faa huse
til at staa.
Ud mod havet, som paa nordsiden af Sørøen, kan vinden
komme meget pludselig, og den kan hurtig slaa om, f. eks. fra
sydvest til nordøst; fra sydvest til nord kan den springe i et
oieblik.
Sydøst og vestenvind kan staa uafbrudt paa i 3—4 uger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
