Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OC. FJORDENE.
2 47
Østlig for Nordkyn i Tanen herred er fjorde fra vest til øst:
Makjelfjord, Kobbevaag. fjorden ind til Meliavn, Nordmandset,
Skitten/jord og Steinvaag-Sandfjord.
Skitten/jord og Steinvaag-Sandfjord er henholdsvis ca. 3.5 km.
og 5 km. lange. Der er ingen gode havnepladse.
Sletnesodden paa Steinvaag-Sandfjordens østside er temmelig
flad og slet. Udenfor odden er der grundt. Ca. 0.5 km. i nord
ligger Torboerne, der ved lavvand viser sig som smaaskjær; paa
det vestligste er reist en sort baake, paa østligste en jernstang.
Paa østre odde af Sletnesoddens fastland er en baake med
arm syd. Paa Sletnes er nu bygget et fyr, Sletnes fyr.
De her nævnte fjorde har retning mod nord ud mod havet.
Söndenfor Gamvik ligger Gunnarsfjorden, der har retning mod
vest. Sydligere følger Eisfjord og Køifjord, som har retning mod
sydsydvest, er temmelig bred ved mundingen; her er nogle øer,
hvoriblandt Køiøen er den største. Fjorden er bred ved mundingen,
men smalner efterhaanden af indover.
Tanafjorden gaar som et bredt gab ind fra Nordishavet i
sydsydvestlig retning mellem Omgangsneset i vest og Tanahorn
i ost.. Bredden fra Broneset nord for Finkongkjeilen og til
Tanahorn paa østsiden er 12 km. Det er en bred og ren fjord, 70 km.
lang, regnet fra Omgangsneset til bunden af Vestertana. Bredden
holder sig i den nordlige del til 11 ä 12 km. Længere inde er
den noget smalere. Dybden er midtfjords nordvest for Tanahorn
ca. 260 m., mellem Digermulen og Goadgadodden ca. 220 m.
Kysterne er for det meste steile.
Omtrent 2 mil søndenfor Omgang er der ankerbund i de
to mindre fjorde Skarfjord og Hulfjord, som fra Tanafjord stikker
sig ind mod nordvest. For indgaaende fartøier kan disse to fjorde
være tilflugtssteder i stærk sydøstlig vind, ligesom der ogsaa kan
ankres her for strøm og stille; i stærk vestlig vind bør man ikke
engang forsøge paa at komme herind, da det stærke faldveir fra
de høie fjelde giver ustadige og foranderlige vindkast, som næsten
gjør det umuligt at krydse sig op. I Skarfjord er ankerpladsen
i bunden af fjorden, der har sandgrund med 8 favne vand. I
Hulfjord ankres saavel i fjordbunden som under det nordlige land
i læ af en liden lav græsbevokset odde. Paa begge disse steder
er der 4—8 favne vand med sandbund.
I den inderste del forgrener fjorden sig i flere mindre fjorde,
nemlig Vestertana, Tarmfjorden, Smalfjorden og Store Leirpollen, den
sidste paa østsiden af Tanas munding og stærkt udgrund.
Tanafjorden har mange sidefjorde, hvoraf etpar er noksaa
betydelige.
I fjordens nordligste del gaar ind den lille nøgne fjord, som
kaldes Finkongkjeilen, saa følger sydligere Dyfjord, 4 km. lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
