Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
Skarfjord, 2 km. lang, Hulfjord eller Rafjord, ca. 5 km. lang,
hvilke fjorde gaar ind mod nordvest.
Nordlig for Digermulen gaar ind fra Tanafjorden Hopsfjorden
mod vestnordvest og Langfjorden mod vestsydvest.
Hopsfjorden er omtrent 17 km. lang., bredden er i
mundingen mellem Segelneset i nord og Langfjordneset i syd ca. 6 km.
Fjorden smalner efterhaanden indover og er ved Hopseidet, et smalt
eid, der skiller Hopsfjorden fra Eidsfjorden, ganske smal.
Dybden er midtfjords syd for Ytre Hop ca. 130 m. og sydvest for
Iversfjord ca. 200 m. Kysterne er steile, især paa fjordens
sydside, hvor tillige fjeldene er hoiest — vel 300 m. Paa fjordens
nordside skjærer Iversfjord ind i landet. Paa sydsiden gaar ind
mod sydvest Store Skofjord, 5 kni. lang, og Lille Skofjord, 2.5
km. lang.
1 Hopsfjord er havne ved Ytre og Indre Hop. Ved bunden
af Hopsfjord ved Hopseidet er god og sikker havn.
I Hopsfjord løber strømmen til enkelte tider meget stærk,
men uregelmæssig. Den er for det meste afhængig af de i havet
herskende vinde.
For at slippe den lange og udsatte reise nordom Nordkyn
har det været paa tale at gjennemskjære Hopseidet med en kanal.
En vanskelighed ved gjennemskjæringen siges at være den, at
vandstanden paa begge sider af eidet ikke er ens, hvorved der i
kanalen vilde blive en meget stærk strøm.
Langfjorden, der fra Tanafjorden stikker i sydvestlig retning
mellem Digermulen og Langfjordneset, er ca. 24 km. lang. Bred
den mellem de nævnte nes er ca. 5 km. De første 14 km. har
fjorden derefter en bredde af omtrent 3.5—4 km. Senere smalner
den af og er ved bunden 1—1.5 km. bred. Fjorden er omgiven
af steile, høie fjelde, 3—400 m.
Fjorden er et farligt farvand paa grund af de stærke
faldvinde fra fjeldene — især i søndenvind og fra det høie forbjerg
Digermulen. Nordenvind sætter adskillig tungsjø ind gjennem
fjorden, der gjør det vanskeligt at lande paa sydøstsiden selv
med baad; her er heller ingen havne.
Tanafjordens vestside fra Digermulen og sydover er temmelig
jevn uden bugter og vaager. Fjeldene falder her — især i den
nordre del — steilt ned mod fjorden.
Selv i stille veir er det som oftest vanskeligt at lande paa
denne kyst, hvor der er tungsjø og dragsug til alle tider. Ved
paalandsvind er det umuligt.
Baadhavn findes kun ved Varnes, Stappoeng (Stappogiedde) og
Larsholmen (Lassesuolo).
Den sydvestligste del af Tanafjord benævnes Vestertana. I de
inderste 6 km. er denne ganske smal, fra 1.5 til 0.6 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
