- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
286

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 FINMARKENS AMT.

Nedslagsdistriktets størrelse er 15 690 km.2, hvoraf i Norge
10 880 km.2 og i Finland 4 810 km.8

Langs elven er i den nedre del en ikke ubetydelig bebygning
af fastboende finner med kvæner; i Karasjok er der en
forholdsvis talrig finsk befolkning.

Farten paa Tana foregaar i egne dertil byggede elvébaade, der
er meget lange og smale samt uden kjøl.

Lasten lægges i baadens midtre del. Den reisende bor sidde
rolig paa baadens bund under hele farten, da der ikke skal nogen
særlig voldsom bevægelse for at faa baaden til at gaa rundt.

Baaden stages frem som regel af 2 mand, af hvilke den ene
staar foran og den anden agter i baaden, begge i opreist stilling,
samtidig sætter de stagerne ned i bunden for at give baaden fart.

Stagerne er ca. 3 ä 4 ni. lange, og de grunde steder af
elven langs elvebredden følges helst, da det her er lettest at stage.

Et par korte aarer er ogsaa i baaden til brug paa dybere
steder, eller naar der fares nedad strømmen, og denne har
saavidt hastighed, at der ikke behøves synderlig anstrengelse for at
drive baaden frem.

Finnerne har en mærkværdig færdighed til at styre baadene
udover voldsomme strømme. Under fart nedad strykene gjælder
det at finde en nogenlunde ren rende, da baaden kommer med
stor hastighed og let vælter, hvis den støder paa en sten. Disse
baade har naturligvis ingen stor transportevne, især hvis de skal
passere stærke stryk. I den nedre del af vasdraget bygges
baadene noget større.

Tana er om sommeren den naturligste og eneste
kommunikationslinje for de langs Tanadalføret og i Karasjok kirkeby
bosatte finner og nordmænd. Der foregaar saaledes ikke ubetydelig
transport langs ad den, nedover af finnernes produkter, renkjød,
skind osv., og opover især af alt det mel, der tiltrænges til
distriktets behov.

Paa Tana og paa dens mange bielve kan man trænge langt
ind i landet. Elven frembyder paa den største del af sit løb
ingen hindring for baadfarten, naar undtages det nævnte
betydelige stryk, Storfossen, i elvens nedre lob. Dette er til særdeles stor
uleiliglied for baadfarten, da varerne her maa udlosses og bæres
forbi stryket paa en daarlig vei, der i tidernes løb har dannet
sig paa den russiske side af elven. Finnerne er i regelen ikke
meget tilboielige til at forlade sine baade, og farten udover
dette stryk har derfor været skjæbnes vanger for mange; i tidens
løb er flere menneskeliv gaaede tabt her som ofre for den
hensynsløshed, hvormed de i almindelighed færdes i stryk og
fosser.

Tana er ogsaa om vinteren, naar den er tilfrossen, vigtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free