Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
287
som færdselsvei mellom de enkelte bebyggede steder langs elven,
og særlig som forbindelsesvei mellem handelsstederne og
fiskeværene ude ved kysten og det indre af landet helt opover forbi
Karasjok.
De tilfrosne elve og de om vinteren snedækte myrstrækninger,
og det hele snedækte land danner paa den tid tilsammen
udmærkede færdselsveie i alle retninger.
Flødning foregaar i vasdraget fra alle dets kildeelve; den
samlede tømmermasse udgjør dog kun en 100—120 tylvter
tømmer aarlig og bestaar udelukkende af det i statens skoge udviste
tømmer. Noget reglement eller tarif for færdsel og flodning findes
ikke. Paa den nederste del af elven flødes tømmeret i flaader.
Tommerflaader kan passere nedover Storfossen under passende
vandstand og styres da midt efter stryket.
Overalt i vasdraget og dets bielve drives lønnende fiskeri.
I sjøerne fiskes især sik og ørret, men i selve hovedelven
drives et betydeligt laksefiskeri, der dog i de senere aar er meget
aftaget, efter de omkringboendes paastand paa grund af ufornuftigt
fiskeri. I Tana er der overalt en mængde stængsler og
fiske-gjærder. Laksefangsten i Tana er omtalt senere.
Selve Tana og dens bielve er guldførende, som senere omtalt.
Tanadalføret er som regel bevokset med skog, væsentlig birk,
i det nedre dalløb nærmest birkekrat, høiere oppe større
birketræer. Ved Levojokkas udløb begynder furuen at indfinde sig,
og noget længere oppe, særlig langs Anarjokka, har furuskogen
næsten overtaget over birkeskogen, og der er mange større
furu-træer.
Ellers er der hist og her nogle aspetræer, 1111 og da hegg og
rogn. Af buskvekster sees forskjellige seljearter, ener samt vild
ribs og høiere oppe dvergbirk.
Selve dalføret, der i det hele er vakkert, er i den nedre del
meget bredt, bliver smalere, eftersom man kommer opover, og
be-grændses overalt, naar undtages Skieccamjokkas øverste løb og
langs vestsiden af Anarjokka, af forholdsvis betydelige høider, det
vil her sige høider paa 300 ä 500 m., sjelden mere.
Tana dannes ved sammenløb af to betydelige elvesystemer,
nemlig Karaejokka og Anarjokka, og deles naturligen i to dele,
strækningen ovenfor Karasjokkas og Anarjokkas sammenløb, og
den egentlige Tana.
Som hovedelv kunde man regne Jesjokka eller Karasjokka og
Anarjokka ; men det er dog maaske bekvemmest at betragte som
hovedvassdrag det vasdrag, der danner grændsen mellem Norge
og Finland, saa at hovedvasdraget begynder med Skieccamjokka,
hvilken grændseelv forener sig med Anarjokka, hvilken sidste
derpaa er grændseelv; den sidste er paa de finlandske karter benævnt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
