Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
og i Rusland 4976 km.2, tilsammen er Pasvikelvens
nedslagsdistrikt 20 890 km.2
Enaresjøen er som nævnt 2530 km.2 stor. For at give
begreb om, hvad dette vil sige, kan bringes i erindring, at Mjøsen
er 359 km.2, saa Enaresjøen er 7 gange saa stor som Mjøsen.
Arealet af Norges ti storste indsjøer, Mjøsen, Fæmunden, Røsvatn,
Randsfjorden, Tyrifjorden og Snaasenvatn, er tilsammen ikke halvt
saa stor som Enaresjøen.
Enaresjøen er fuld af store øer og holmer i hundredevis, og
enkelte af de større øer naar op til 10 til 10 km.2, og svære
bugter gaar ind fra dette indlandshav som smaa fjorde. Foruden
Ivalojoki, der falder ud i Enaresjøen ved den søndre ende,
optager den ogsaa flere betydelige elve med sydlig retning.
Hovedvasdraget, som falder i Enaresjøen, heder Ivalojoki,
er omtrent 140 km. langt og optager paa nordsiden en betydelig
elv, som heder Repojoki.
Pasvikelvens længde i Norge er 106 km., og fra grændsen
mod Rusland til Enaresjøen er 22 km., saa elvens samlede længde
bliver 128 km. fra Enaresjøen.
Næsten paa hele denne strækning af 106 km. danner
Pas-vikelven grændsen mellem Norge og Rusland, men paa en kort
strækning, omtrent 2.5 km., i sin nedre del gaar den gjennem
russisk territorium ved Boris Gleb, medens den paa de sidste
1.5 km. er omgivet af norsk land paa begge sider. Den falder
ud inderst i Bøkfjorden ved Elvenes.
Pasvikelv er en fornorskning af det skoltelappiske
«Bace-væijok , som efter Friis skal betyde «Skytterdalselv . Kvænerne
kalder den Patsjoki».
Keilhau, som reiste her i 1827, siger, at denne benævnelse,
Pasvikelven, ikke var kjendt i egnen, at russerne kakler den
Passe-reka, og at nordmændene kalder den Klosterelven, det er
Klosterelv, formodentlig deraf, at munkeklosteret i Peisen engang
har tilegnet sig denne elv, og drev dens anselige laksefiskeri.
Pasvikelvens vasdrag er ofte bereist af undersøgere, og disse
reiser er beskrevne af professor Keilhau, auditør Chr. A.
Wulfsberg, professor J. A. Friis og distriktslæge A. B. Wessel og flere,
hvilke beskrivelser her er benyttede. Elven folges her i denne
beskrivelse fra fjorden opover mod grændsen.
Ved Elvenes, hvor Pasvikelven munder ud i Bøkfjorden,
eider færgested for veien, som fører fra Jarfjorden til Kirkenes.
Elvenes og omgivelser omtales af de fleste reisende som
et ualmindelig vakkert sted, og det er jo ogsaa saa, at naar man
fra de nøgne, veirhaarde og taagede egne omkring Vadsø kommer
ind til de skogklædte egne i denne lunere fjord, saa er
overgangen meget til det bedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
