Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
FINMARKENS AMT.
Pa s vi k v as ri raget bestaar hovedsagelig af en række større og
mindre indsjøer, der er afbrudt af strækninger, hvor det
har karakter af elv, og da med fosser. Vasdraget adskiller sig
i mange henseender fra de andre større vasdrag i Finmarken.
Der er saaledes kun ubetydelig isgang og slamføring, og
bredderne staar som regel urørt. Medens jorden langs de øvrige
vasdrag i Finmarken, saasom Alten, Tana og Lakselv m. fl.,
omtrent udelukkende er elvelagret og bestaar af sandjord med
tydelige mærker efter elvenes ældre leier, er jorden langs
Pasvik-elvens bredder ikke saa meget elvegrus, men ofte glacial aur og
ler. Her er ikke fare for, at elvebredderne bortskylles af elven
under vaarttommen, saaledes som ved de øvrige vasdrag, der
uophørlig forandrer leie.
Der er jevnere vandføring, da der er store regulerende sjøer.
Elvestykkerne imellem indsjøerne er i regelen ikke mere end en
kilometer eller to lange. Vasdraget er farbart lige fra fjorden til
Enaresjøen paa den i Finmarken og finlandsk Lappmarken
almindelige maade, at to mand i en baad med lange stager stikker
eller stager sig opover tæt inde ved elvebredden og trækker baaden
paa land forbi de værste fosser, hvor en smal sti i regelen er
oplunnet eller belagt saavidt med træstokke, at to mand med
temmelig lethed kan trække afsted med en elvebaad af almindelig
størrelse.
De talrige stryk, som det tager lang tid at arbeide sig opad,
kan oftest nedad befares af en kyndig styresmand, som kjender
det rette løb og hver farlig sten.
Elvebaaden er lang, smal, lavbordet og let. Den har ingen
kjol og flyder derfor paa ganske grundt vand. Flere end 2
reisende kan ikke fragtes i en egentlig elvebaad.
Pasvikelven har en stor vandmasse. Vasdraget bestaar, som
netop nævnt, af en række større og mindre sjøer, hvoraf nogle
er 1 norsk mil lang, og de er forbundne ved kortere elveløb.
Ikke mindre end 9 vande løber den igjennem som grændseelv og
danner paa denne strækning 15 fosser og stryk; Friis og
Wulfsberg angiver 29 fosser, men det kommer jo an paa, hvad man
regner for en foss, og hvad man kalder et stryk.
Flere af disse fosser er ordentlige fosser eller virkelige
vandfald, der ikke, som de saakaldte fosser i Tana, kan passeres
med baad.
De største indsjøer er nedenfra opover: Nedre Klostervatn,
Bjørnevatn, Ovre Klostervatn (eller Salmijärvi), Langvatn,
Yaggatem-javrre og Botsjavrre.
De vigtigste fosser er:
Skoltefoss, llarefoss, Holm foss, Melkefoss, Männikøfoss, Kobbefoss,
Jordanfoss, Hestefoss, Bornjekoski og Bajakoskt. Disse fosser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
