Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
FINMARKENS AMT.
(kvænsk: Maitokoski, skoltefinsk: Maidaguösk), egentlig et meget
langt stryk med en mængde sten; i den nedre del kan baaden
roes og trækkes mod strømmen, men forbi den øvre del maa den
slæbes over land ; der er banet en vei gjennem skogen med
træstammer i passende afstand til at trække baaden paa. Af alle
trækveie langs Pasvikelven er dette den længste og besværligste.
Forstvæsenet har ovenfor de tre største fosser, Melkefossen,
Män-nikköfossen og Kobbefossen, baade liggende i smaa aflaasede skur,
saa man kun bærer bagagen forbi. Ovenfor Melkefoss flyder elven
ganske sagte i en udvidning af elven, der paa kvænsk kaldes
Riimälompalo (skoltefinsk: Rämaluobbal, norsk: Dyndviken). Saa
folger 5 km. ovenfor Melkefossen Skogfossen eller Männikköfossen.
Denne foss kaldes almindelig med det kvænske navn
Männikkö-koski (o: furuskogfoss), men kvænerne selv kalder den Hakoküngiis,
skoltefinsk: RämaguöSk, kartet kalder den Skogfossen. Den er det
storste og vakreste vandfald i hele vasdraget og har et stupbrat,
men ikke synderlig høit fald, indtagende hele elvens bredde;
nedenfor gaar fossen over i et længere stryk.
Den ovenfor liggende indsjø, Blæseratn (Bossojavrre) kniber
sig i sin nordlige ende, der vender mod havet, temmelig sammen
ligesom i en trakt; eftersom indsjøen bliver smalere, begynder
strømmen at blive stærkere, indtil paa engang indsjøens blanke
flade tversover sin hele bredde afbrydes i et brusende fald. Dette
er Skogfossen, Männikkökoski; faldet er mindst 300 alen bredt, og
vandmassen brydes ikke i jevn linje som i en bygget dam, men
bruser vildt og uregelmæssig ned imellem en mængde smaa
klippeøer, hvor enkelte ranke og hoikronede furutræer rager i
veiret, undertiden indhyllede i skum, der som et slør enkelte
gange kastes lige op over deres kroner.
Om navnene her bemærker Qvigstad og Sandberg: Indsjøen
Bosjavrre i Pasvikvasdraget udtømmer sig gjennem to løb i det
store vand nedenfor Tsjoalbmejavrre. Af disse benævnes det vestre
eller hovedløbet af russerne Fasrieka. o: Pasvikelv, det østre, paa
russisk grund, Menschc-rieka. o: den mindre elv, hvilket af de
russiske finner er omgjort til Mennik eller Mennika.
I sin bog En sommer i Finmarken» har prof. Friis, idet
han udleder mennik af det kvænske ord männikkö (furuskog), brugt
dette navn baade paa indsjøen ovenfor (Männikköjärvi) og paa den
store foss nedenfor (Mä n n i k koko sk ij. Dette er en sproglig misforstaaelse.
Navnet Mennik paa det østre elveløb er langt ældre end den
kvænske indvandring i disse egne, der daterer sig fra aaret lHiiT.
Desuden har kvænerne aldrig brugt navnet Mennikö om indsjøen
eller fossen, som de kalder Fitkä-järvi (Langvandet) og Hako-köngäs
(Barfaldet), medens finnerne fra gammel tid har havt benævnelserne
Bosjavrre og Ræmaguösk. Paa grund af den gjennem prof. Friis’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
