Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
bog fremkaldte forvirring i navnene har man nu den
besynderlighed, at de norske indvandrere i Pasviktrakten kalder fossen
og indsjøen med et kvænsk navn, som selve kvænerne paa de
kanter ikke kjendes ved.
Under det låve, men brede fald danner elven først et uhyre
stort og temmelig rundt bassin, men iler saa igjen afsted i et
skummende løb nedover til næste indsjø. Helt nede paa denne
kan man ikke længer se noget til bassinet oppe under det første
fossefald. Naar man derfor efter en hurtig fart nedover vender
sig om og ser tilbage, ser det ud, som fossen pludselig var bleven
forlænget til et sammenhængende løb fra indsjø til indsjø. Sætter
en baad over bassinet, medens en mand staar i baaden og fisker,
saa kan man nedenfor næste indsjø hverken se baaden eller
rors-karlen, men alene fiskeren, der staar opret i baaden. Det ser da
ud, som om fiskeren gik omkring og fiskede midt i fossens
hvidskummende bølger.
Denne foss ansees for den vakreste af alle Pasvikelvens
fosser.
Der er mange smaa skogklædte holmer midt i faldet. Ved
fossen har forstvæsenet en liden stue.
Ovenfor denne foss, som har faaet det feilagtige navn
Män-nikköfoss, folger en større indsjø, som rektangelkartet kalder
Blæse-vatn (Bossojavrre). Distriktslæge A. B. Wessel kalder det Langvatn
(kvænsk: Pitkäjärvi, skoltelappisk: Bosjavrre), men professor Friis
benævner det efter fossen Männilcköjärvi, Furuskogsjøen, et navn,
som han mener den nok kunde fortjene, da dens bredder rundt
om er tæt bevoksede med vakker furuskog.
Vandet er 10 til 11 km. langt. Birk er blandet i skogen,
men furuen begynder nu at blive mere fremtrædende i landskabet.
Ovenfor Blæsevatn er der flere stryk at passere. Elven
kommer ud paa vandets vestside, og her er Kobbefossen (kvænsk:
Vetokoski, o: Drage- eller TrækkefossenY Nedover denne foss kan
man gaa med baad. Ovenfor følger snart et lidet vakkert vand,
Hasetjern (kvænsk: Kattalompalo, skoltefinsk: Gaddeluobbal). Paa
den russiske side er et skogklædt nes, der i baggrunden langsomt
hæver sig op til den høieste fjeldtop i Pasvikdalen, Galggooaivve
(norsk: Kjær ringhoved), hvis nøgne, kollede top maaske naar en
høide af nær 400 m.
Mellem Hasetjernet og den høiere liggende store indsjø
Vaggatem er der 5 stryk efter hverandre, gjennem hvilke baaden
dels roes dels stages frem. Paa hele denne strækning er elven
smal med låve, stenede bredder og gaar i talrige kroker og sving.
De 5 stryk benævnes paa kvænsk saaledes: Karhukoski
(Bjørnefossen), Hukkakoski (Ulvefossen), Ärinäkoski, Vääräkoski (Vrangfoss)
og endelig Vauatusniva (Vaggatemstryk, paa finsk Vaggetesguoikka).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
