Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
FINMARKENS AMT.
Jordbunden er her paafaldende fattig, blot et tyndt lag af mos
dækker den stenede skogbund.
Den ø, som ligger nedenfor Vaggetesguoikka i Pasvikelven,
tilhører efter karterne fra 1825 Rusland, skjønt den dybeste del
af elven ligger paa den russiske side.
Ovenfor de 5 stryk følger den store Vaggatemsjø, som har
mange bugter, nes og talrige skogbevoksede smaaøer og er den
mest maleriske af alle de indsjøer, Pasvikelven gjennemløber.
Smaa øer ligger i en række langs efter sjøens midtlinje. ATakholmen
(paa skoltefinsk Savesuæla) er den sydligste og storste, paa
nordsiden er den temmelig høi med udsigt over vandet. Denne o
tilhører Rusland.
I Vaggatem skal være ca. 20 øer og holmer, af hvilke de
fleste tilhorer Rusland. Paa den russiske side er vakre fjelde,
hvis toppe er skogbare; det ene er det for nævnte Galggooawve,
hvis brede fod naar helt frem til sjøens bred, det andet er
Goaskemoaivve, der hæver sig længer inde i landet. Paa norsk
side sees et lavt, skogbevokset fjeldparti, kaldet Dai/asoaivve
(Lyngklumpen), med enkelte lidet fremtrædende nøgne toppe.
Fra Galggooaivve er udsigt over størstedelen af Pasviks
dal-fore, og i godt veir skal man langt i sydvest kunne se et glimt
af Enaresjoen.
Vaggatemvatn er 13 km. langt og har desuden store bugter,
der er som selvstændige indsjøer; saaledes gaar i sydlig retning
en stor bugt af Vaggatemvatn, hvilken kaldes Ruskejavrre. og
vestenfor den en anden bugt eller vand, der ender i Tjærebugten
(Darvveluokta).
Ovenfor Vaggatemvatn har vasdraget et stryk, kartets
Gravefoss (Jordeguoikka), af A. li. Wessel benævnt Jordanfoss (kvænsk:
Jordankoski, skoltefinsk: Jordeguosk); gjennem dette stryk trækkes
baaden atter ind i elven, der lidt efter lidt udvider sig til det
store Rensvatn (Buccejavrre, kartets Bocjavrre, af Wessel benævnt
Botsjavrre, kvænsk: Höyhenjärvi = Fjærvatn). .Skogen bestaar her
næsten udelukkende af furu, der her er tættere og naar større
dimensioner; særlig er skogen paa det store i Vaggaternsjøen
udskydende Kjærringnes (Galggonjargga) frodig og vakker. I den
sydlige ende indsnevres atter Bocjavrre, der er ca. 7 km. lang,
til et elvelob, opfyldt af en mængde flade øer.
Snart følger Hestefoss (kvænsk: Hevosenkoski, skoltefinsk:
Hævasguösk), som er det længste og vanskeligste stryk at trække
og stage baaden gjennem. Herfra bliver bredderne mere sandige,
som middelshoie sandmæler.
Söndenfor Bocjavrre er der ikke flere indsjøer at passere.
Ovenfor Hestefoss ligger et par kvænske bopladse paa russisk side.
Ovenfor Hestefoss, der har navn af det tunge arbeide, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
