Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG. 53
al den omkringstaaende Skov, saa maa han nødvendig formedelst
Mangel paa Ildebrand forlade Pladsen og udsøge sig en anden,
hvor han saavel kan finde Brændsel som Fiskeri. At han tager
Seddel paa saadan en Plads er langtfra ikke for at opdyrke eller
rydde den, men for at udelukke andre fra Brugen deraf, da, om
flere skulde bo paa saadan liden Strækning, da vilde de kun
fornærme hinanden indbyrdes og foraarsage, at de aarlig maatte
flytte. Overalt kan enhver let tænke, at det her i Landet i
Almindelighed ikkun maa være slet bevendt med Jorddyrkningen,
hvor man aldrig paa nogen Aarets Tid er fri for Sne og Is, og
omendskjønt Vest-Finmarkens Beboere for det meste maa betale
Jordskat, saa avle de kun saare lidet Ho, saa at de for største
Delen hele Vinteren gjennem, der bestaar af H stærke Maaneder,
maa opdrage deres Kreaturer med at kaage Hestemøg, Tang,
Fiske-Hoveder, Fiske-Rygge, jordgravede Rødder og Bark af Træer.
Kan saadanne Ting ei tilveiebringes, foraarsager det Kreaturernes
Undergang og Eiernes Ruin».
Befolkning og skog rykkede fra havet ind mod fjordbundene.
Man bosatte sig bag det første nes eller i den nærmeste vik, hvor
der var skog nok. Naar skogen var ødelagt, flyttedes bopladsen
didhen, hvor der endnu voksede birk. Befolkningen førte et halvt
nomadiserende fiskerliv.
Skyldsætningen foregik med liden omhu og tildels efter
forskjellige principer. Efterat den i 1775 foreskrevne afgift af jorden
— 8 skilling pr. «kvægs-høved» — var bortfalden, har man ikke
udlignet skatter paa denne matrikulskyld. Rentekammerskrivelsens
regel for skyldsætningen passede ikke længer, efterat det allerede
var indført ved praksis og siden ved lovforskrift, at enhver
strækning allerede skyldsættes ved udmaalingen, medens det i 1775
forudsattes, at jorden før skyldsætningen havde været brugt og
dyrket i nogle aar.
Den kgl. resi. af 1775 afløstes af lov af 22de juni 1863
om afhændelse af statens jord i Finmarken. Denne bestemte, at
statens jord ikke maa afhændes, naar den findes nødvendig til
sommerhavn, torvskjær eller vei eller til rorboder eller hjeldbrug.
Anden jord blev gjenstand for salg, men ikke for udvisning, og
jorden skulde sælges med paastaaende skog.
Denne lov af 22de juni 1863 havde til hensigt at faa statens
jord solgt istedenfor udvist gratis. En del af jorden skulde, som
berort, af hensyn til distriktets tarv forblive i statens eie. Salget
af den jord, som man ikke vilde bevare for staten, skede efter
fri konkurrence mellem dem, som maatte ønske at kjobe.
Administrationen lagde ikke nogen plan for salget eller øvede nogen nærmere
kontrol ved valget af de personer, til hvem der solgtes, eller til den
maade, [hvorpaa disse senere benyttede den erhvervede eiendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
