Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
FINMARKENS AMT.
I den kgl. resi. af 27de mai 1 775 bestemtes, som berort,
at udviste pladse, som forlades øde og bliver uden beboere
hen-staaende over 3 aar, skal falde tilbage til kongen igjen. Denne
bestemmelse bortfaldt imidlertid ved loven af 1863, idet man
mente, at eiendomsretten til jord bor være ligesaa uindskrænket
i Finmarken som andre steder i landet.
Der er ført klager over, at der af de private, som har kjøbt
jord af staten, intet eller meget lidet gjøres for at bringe den i
god stand. I mange tilfælde er jord kjøbt alene i den hensigt
at udelukke andre fra at faa den og uden nogen tanke paa at
benytte den.
Salgene foregik i det hele planløst, idet enhver fik udmaalt
i den udstrækning, han ønskede.
De nærmere bestemmelser for afhændelsen skulde gives af
kongen ved reglement. Dette reglement gjennemgik i aarenes
lob flere forandringer. Først var der et reglement af 2den juli
1864, saa et af 6te mai 1876, hvorpaa man Iste juni 1H95 flk
et nyt.
Reglement af 2den juli 1K64 bestemte, at afhændelse, indtil
anderledes bestemtes, ikke maatte finde sted i Alten, i Talvik,
i Lakselv, Borselv og Stabbursnes i Porsanger, i Tanadalen
ovenfor Guldholmen eller i furuskogdistrikterne i Sydvaranger.
Dette reglement tog nærmest hensyn til skogen.
Efter lov af 24de april 1869 kunde kongen nedsætte en
kommission til at afgjøre retstvistigheder om eiendommes grænd
ser og rettigheder i Finmarken. Kommissionen kunde udstyres
med adskillig myndighed.
Reglementet af 2den juli 1864 blev ifolge kgl. resi af 6te
mai 1H76 afløst af et nyt, som bestemte, at- i Alten, Talvik,
Kistrand, Karasjok, Tanen, Næsseby og Sydvaranger herreders
skogdistrikter maa ledig jord ikke afhændes, og byggepladse ikke
udvises i strækninger, som er undtagne fra udmaaling. Jord, som
antages at blive nødvendig for almene interesser, maa ikke afhændes.
For at forebygge sprogblanding bestemtes, at kjoberen af
jorden og enhver senere eier ikke uden amtmandens samtykke
kunde sælge den til andre end livsarvinger.
Som eier af jorden i Finmarken har staten havt det i sin
magt at regulere bebygningen og kolonisationen. I tidligere tider
traf man ingen forføininger for at hævde den norske nationalitet
i Finmarken, og staten tog ikke hensyn til nationaliteten, naar
der forfoiedes over den uoptagne jord. Kvæner og finner saa
velsom nordmænd fik bopladse omtrent hvor de selv vilde. Der
opstod en blanding af sprog og nationaliteter, som siden foraar
sagede vanskeligheder, særlig ved ordningen af skolevæsenet.
Man fik norsk borgerret og adgang til at erhverve grundeiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
