- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
354

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 fi2

FINMARKENS AMT.

nok desuden fjernt fra sjoen og elvene inde paa vidderne mange
dalforer, der vilde egne sig for dyrkning, men som neppe vil
blive dyrket eller taget i brug anderledes end som udslaatter.

Amtsagronomen har anslaaet arealet af den staten tilhørende
dyrkbare jord i følgende herreder saaledes:

I Sydvaranger . . . . ca. 13. 80 km.2
» Næsseby..... 4. 20 —
» Tanen ...... » 78. 50
Polmak næsten intet.
» Karasjok..... » 5. 37
» Kistrand..... » 21. 50
» Talvik...... » 0. 50 —
» Alten...... » 99. 70

Tilsammen ca. 223.57 km.2

Dette er i de dele af vedkommende herred, hvor salg af
jord indtil videre var stillet i bero før loven af 1903. Hvis der
anstilledes undersogelse over al den staten tilhorende dyrkbare
jord i amtet, da vilde man finde ganske andre vidder.

Landbrugsdirektor Smith omtaler som eksempel en strækning
ved bunden af Mæskefjorden (den nordvestlige bugt af
Varanger-fjorden) paa ca. 27 km.2 = 27 000 maal. Her er dyb muldjord
paa grusblandet ler; den bærer en frodig plantevækst; ved
af-grøftning, rydning af kratskog og pløining eller spadevending
kunde dette land dyrkes. Der er ingen sten at kjore bort.
Kraftige, flittige og duelige jordarbeidere vilde vist kunne finde
udkomme, men disse egenskaber er nødvendige for
rydnings-mænd her.

Dyrkning af jord er paa de steder, hvor den bedste jord
findes, let, sammenlignet med, hvad man er vant til længere syd.
Der er betydelige strækninger af muld- eller muldrig jord, kun
bevokset med lidt kratskog og græs og urter. Mange steder er
der ikke sten i jorden; naar krattet er ryddet bort, kan man
pløie eller spadevende jorden. Muldlaget her er i almindelighed
saa dybt, at skumpløining eller spadevending og brænding af det
øverste lag vistnok med held kan anvendes. Asken vil i de
fleste tilfælde give gjødsling til den förste avling. Et tilskud af
thomasfosfat og maaske kainit vil uden tvil vise god virkning.

Begreberne om jordens værd er iblandt den fastboende
he-folkning endnu uklare. At et mindre stykke veldyrket jord
har større værdi end den mangedobbelte udstrækning af udyrket
mark, selv om denne ogsaa giver endel foder, er ikke
almindelig erkjendt. Engdyrkning staar lavere end noget andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free