Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDHHUG.
355
sted i landet. Det er en undtagelse, at hjemmemarken ryddes,
gjødsles eller befries for altfor stor fugtighed. Kun det græs slaaes,
som vokser op af sig selv i den korte sommertid, efterat marken
er baade høst- og vaarbeitet. At engen skaanes for vaarbeiting
og gjødsles er undtagelse, og gjødselen gaar endnu mange steder i
sjøen. Det land, som de fastboende i Finmarken har optaget,
er stort nok for den nulevende generation og for mange slægter
til at anvende den kraft, der er tilovers fra fiskerierne, som er
og altid bliver Finmarkens hovednæringsvei.
Den gradvise rj’dning og opdyrkning af bopladsene forsømmes
paa grund af den uvane at benytte langt bortliggende udslaatter.
Afhøstningen af veldyrkede hjemmemarker tager langt mindre tid
og giver kraftigere og rigeligere hø end udslaatter, hvor manden
ligger hele sommeren og skraber efter det tynde skog- og
myrgræs, der som oftest giver ham kraftløst foder for hans dyr. Med
al sin møie faar han kun det usle skoghø, der ikke er stort andet end
vomfyld. Foruden tidsspilde ved de tildels lange reiser til
ud-slaatterne kommer til ogsaa omkostninger ved udrustning af
slaatte-folk, der leies; andet arbeide, sommerfisket og hjemjordens
opdyrkning forsømmes, saa det endelige udbytte af udslaatterne
sjelden svarer regning, saa det synes, at benyttelsen af længere
bortliggende udslaatter er uheldig.
Havedyrkning. Paa de fleste steder i amtet vil der, som
nævnt, kunne avles næper og turnips samt paa gunstigt
beliggende steder inde ved fjordbundene tillige gulerødder og flere af
de for frost mest modstandsdygtige og hurtigvoksende havevækster.
Overalt, hvor forsøg er gjort, trives salat, karse, reddiker og
grønkaal. I Alten og Talvik lykkes tildels ogsaa sukkererter,
gulerødder og ribs.
Ribsbusken findes vildtvoksende paa mange steder og giver
dyrket i haverne ofte modne bær; derimod vil stikkelsbærbusken
ikke lykkes; den kræver mere varme. Bringebær vokser i
gunstigt beliggende, mod syd heldende skraaninger og giver modne
bær. Frugttræer, æbler, pærer o. s. v., trives ikke i Finmarken.
Kjøkkenvækster dyrkedes i 1900 paa ager paa 12 ar, hvoraf
10 i Alten.
Det samlede areal af have udgjør 70 ar, hvoraf 39 anvendtes
til kjøkkenhave. Af disse var 24 ar i Alten, 13 i Talvik og det
øvrige fordelt paa mindre haver i forskjellige herreder.
Desuden er der 24 ar haver i byerne, hvoraf 19 i Vadsø, 4
i Vardø og 1 i Hammerfest.
Det er i det hele smaat med havedyrkning i Finmarken, og
som man kan vide efter klimatet, er den i det hele et ikke
taknemmeligt arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
