Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Skjønt det økonomiske udbytte er ringe, skal dog
havedyrkningen omtales, da de erfaringer, man har gjort, har sin
plantegeografiske betydning.
Schnitler omtaler i 1743 fra «Hops-eidet Helleborus (Nys Krudt)
Angelica, Charlottes, Pettersille, Reenfan og Cochleare i saadan
Mængde, at brave Folk af Condition sylter den ned i Tønde-tall
og bruger den som Kaal, Vinteren over, item der og flere Steder
Sellerie, Purløg i Overflødighed».
Enkelte af disse vækster har vistnok været dj’rket.
H. Paus, der skrev omkring 1750, oplyser, at der i
Finmarken vokser allehaande haveurter, saasom alle slags kaal, salat,
persille, timian, merian, rødbeter, gulerødder, næper o. s. v., ja
endog agurker i muldbænke. Derimod bruger almuen intet
deraf, og de vil ikke spise kaal, som de anser som andet græs
eller fæmad.
Fra Alteidet omtaler professor Rathke, der reiste 1802—3,
«en skjøn have med de almindelige kjøkkenurter,» og om Alten
skriver han: «Ved handelshusene var anlagt have, og de
almindelige kjøkkenurter lykkedes til fuldkommenhed, ligeledes
kartoffelavlen.»
Fra reisen i Østflnmarken omtaler Rathke ikke havedyrkning,
men han nævner, at der i Tanen, var gjort forsøg med næper og
grønkaal, som «lykkedes særdeles vel».
Botanikeren og insektkjenderen A. V. Zetterstedt, som reiste
i 1821, nævner, at næpeland ikke er sjeldne i Alten, og omtaler
at postfører Norager, som boede nær Bossekop, drev
havedyrkning som lønnende forretning, idet han forsynede hele stedet
med adskillige kjokkenvækster. Fra Noragers have nævner han:
hvidkaal, blomkaal, blaakaal, rodkaal, pastinaker, salat, karse
(lepidium sativum), sennep (sinapis nigra) i fri jord og alle
frodige som i Skaane. Agurkerne udbredte ligeledes sine ranker
og udviklede blomster, men man mente, at de neppe vilde
udvikle brugbar frugt. I drivbænk, men under bar himmel voksede
silene conoidea, og liaveveiene var paa begge sider prydede med
vinbærbuske (ribs: ribes rubrum) i to varieteter med kuglerunde og
aflange bær, og med den forskjel, at de aflange bær var mere
sure af smag end de runde. Mange af de nævnte vækster
dyrkedes ligeledes i fogedgaarden Kongshofmarks have. Og hvor
stolte hævede sig ikke dersteds tillige stokroserne (alcea rosea)
ved siden af den låve ringblomst (calendula officinalis). Potter
i mere end et vindu indeholdt nelliker (dianthus caryophyllusj,
hortensia (hydrangea hortensis) samt lupiner (lupinus sativus).
N. C. Schwach omtaler i en afhandling i Trondhjems
viden-skabsselskab havedyrkningen i Alten: «Af haveplanter trives kun
de allersimpleste, og det kun i særdeles gode sommere eller ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
