Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Naar korn i Norge og Sverige «efterhaanden flyttes fra lavlandet
til en fjeldegn, kan det vænnes til at naa sin fulde udvikling i
den samme, ja endog i en kortere tid, men med en lavere
middeltemperatur end før, og naar det, efter i nogle aar at have
været dyrket paa den antagelig største høide over havet, hvor
korn kan modnes, bringes tilbage til sit oprindelige udgangspunkt,
vil det i de første aar modnes tidligere end den samme sort,
som hele tiden har været dyrket i lavlandet.
Paa samme maade forholder det sig med korn, der
efterhaanden bringes fra en sydlig til en nordligere breddegrad, om
end varmen her bliver mindre og skj-dækket storre, det faar
ligeledes en tidligere udvikling, naar det igjen bringes sydover.
Frøet af forskjellige vækster tiltager, indtil en vis grad, i
størrelse og vægt, eftersom planter føres nordover, forudsat at
den kan naa sin fuldkomne udvikling, men gaar igjen nedad til
sin oprindelige størrelse, naar planten dyrkes i de sydligere lande,
hvorfra frøet kom. Saaledes gaar det ogsaa med bladene paa
flere arter af træer og andre vækster.
Fro, der er blevet modent i nordlige egne, giver større og
kraftigere planter, som tillige bedre modstaar et haardt veirlag,
end naar de samme arter eller former dyrkes af frø fra
sydlige lande.
Jo længer man kommer mod nord, er der, ialfald indtil en
vis grad, en stærkere pigmentafsætning lios blomsterne, bladene
og frøet end hos de samme arter eller varieteter under sydlige
breddegrader.
Hos de planter, hvor visse organer udmærker sig ved et eller
andet arom, tiltager dette, forudsat at planten naar sin fuldkomne
udvikling, jo længer man kommer mod nord, medens derimod
sukkermængden, ialfald i frugterne, aftager».
Disse almindelige resultater af en langvarig undersøgelse er
det her ikke meningen at diskuttere, men det kan bemærkes, at
de af landbrugsskolebestyrer Xilssen indhentede oplysninger
ingenlunde har bekræftet den theori, at kornet modner hurtigere i det
nordlige Norge end andre steder.
De mange vækster, som i det følgende omtales som
dyrkbare i det nordlige Norge, kan man, efter hvad Schiibeler har
oplyst, vistnok faa til at vokse, men naar man ser de elendige
«haver» i Finmarken, saa kan der vistnok med grund opkastes tvil
om, hvorvidt mange af disse havevækster kan dyrkes med nytte.
Uheldene bliver saa mange, at det er rimeligt, at folk gaar
træt; sommeren er jo kort, saa den glæde, man har af de
hensygnende prydvækster, man faar, bliver ikke langvarig.
At der er stærkere pigmentafsætning hos blomsterne i de
nordlige egne, saaledes at blomsterne der er pragtfuldere farvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
