Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
359
end længere syd, synes at være rigtigt for nogle blomsters
vedkommende, men noget synderligt blomsterflor er der jo ikke i
Finmarkens haver, og i de ode graa omgivelser lægger man jo
særlig mærke til de farvede blomster i en liden have; thi
konkurrencen er jo saa liden.
Om der er storre aroma hos vækster, som vokser nordlig, er
det ikke godt sikkert at afgjore. De faa kemiske undersøgelser,
der foreligger, har ialfald ikke bekræftet theorien, men det
paa-staaes af mænd, hvis vidnesbyrd ikke helt kan forkastes, at de
kjokkenvækster og frugter, som kan dyrkes i det nordlige Norge,
har en friskere smag og større aroma Her maa det dog erindres,
at hvor tilgangen paa grønsager er saa ringe, der smager de
bedre end paa steder, hvor der er overflod.
Hvad professor Schübeler oplyser 0111 dyrkning af havevækster
og prydvækster i Finmarken, har sin plantegeografiske interesse ;
det bør imidlertid erindres, at det dyrkningsforsøg, som lykkes
det ene aar, vil mislykkes det næste.
Af kjokkenvækster har man paa Gjæsvær, efter Schübeler,
dyrket lidt gulerødder, kaalrabi, karse, næper (som kan faa en
diameter af 13 cm. og en vægt af over l/a kg.), pilerter, portulak,
sommer- og vinterreddiker, salat, skalotløg, spinat og rhabarber.
Denne sidste trives meget godt, og karve (carum carvi), som er
vildtvoksende, giver modent frø.
Paa Vardø, der af alle meteorologiske stationer ved den
norske kyst har den laveste temperatur, er der efter Schübeler
paa et maal jord avlet 35 hl. (25 tønder å 139 liter) næper.
De kjokkenvækster, som kan dyrkes paa Vardø, er efter
Schübeler følgende :
Grønkaal trives godt, blomkaal bliver i gode sommere 8—
10 em. i gjennemsnit. Overjordskaalrabi, der saaes paa aaben
mark, naar en vægt af 250—280 gr., almindelig kaalrabi, dyrket
paa samme maade 350—370 gr., bortfelder roer l/ä kg., ja
endog mere og næper (white globe turnip) 750 g.
Sommer-red-diker, seks uger efterat de er saaede, er gjerne saa store som
valnødder, og vinter reddiker naar en vægt af 250—370 gr. Af
disse dyrkes en forholdsvis ikke ringe mængde paa flere steder i
Finmarken, da erfaring har vist, at de er et udmærket middel
til, i den lange vinter, at forebygge skjørbug. Runde pastinaker
faar neppe mere end 5 cm. i gjennemsnit. Lange hornske
gulerødder har naaet en længde af 18 cm. og et gjennemsnit af
4 cm.; derimod bliver persillerødder temmelig lange, men ikke
tykkere end en almindelig blyant. Kjørvelroer (chaerophyllum
bul-bosomj naar en længde af 5 cm. med et gjennemsnit af 2 cm.
De holder sig om vinteren paa aaben mark uden dække, men
giver ikke modent fro. Hvidløg (allium sativum) lykkes ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
