Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDH1FT
3H7
Som fremskridt kan nævnes, at man paa somme steder er
begyndt at beskytte engmarken bedre mod beitning ved gjærder,
at afgrøfte marken og at anvende mere gjødsel, derhos behandles
og opbevares høet med mere omhti.
Ompløining af jorden og tilsaaning med havre samt undersæd af
forskjellige græsarter til eng er kommet mere i brug i enkelte herreder.
De smaa brug og den ufuldkomne dyrkning gjor
jordbrugsmaskiner paa de fleste steder mindre anvendelige.
Der er kun faa større landbrugsmaskiner. Slaamaskiner er
der i Alten og Tanen. Nyere ploge og harve er der anskaffet
paa nogle steder, især i Alten.
Engene begynder ofte at grønnes sidst i mai, men ofte ikke
før i juni.
I enkelte dele af amtet gjør lemæn og markmus skade paa
engmarken ved at ødelægge rødderne eller rodhalsen af planterne.
I Sydvaranger optræder disse skadedyr undertiden i stor mængde.
Jo længer man kommer mod nord, desto tidligere begynder
Slaatten i forhold til planternes udvikling.
Slaatten begynder i Finmarken sjelden før ude i august;
i enkelte aar ikke før mod slutten af denne maaned, ude ved
kysten af og til i slutningeu eller endog i midten af juli,
i det indre og østlige meget senere, afhængigt af vaaren og
sommeren.
Skjønt man i Finmarken slaar sent, er planterne endnu
ikke saa udviklet, som de er, naar slaatten begynder i det
sydlige Norge.
Efterat slaatonnen er forbi, almindelig omkring 20de august,
gives dyrene havn paa indmarken, indtil de sættes paa fjøs, i
den sidste halvdel af eller henimod slutningen af september.
Havnetiden kan gjennemsnitlig regnes fra 20de—25de juni til
henimod 25de september eller omtrent 90 dage.
Hesjing er i Finmarken besværlig og kostbar. Der kjøbes
hesjeliner eller glødet jerntraad, og de fleste maa ogsaa kjøbe
stører. Græsset maa med omhu hænges tyndt paa grund af
veiret, og græsset er ogsaa finere end sydpaa.
Der behoves derfor tildels mere hesjemateriale end sydpaa,
og arbeidet gaar langsommere.
I Østfinmarken bruger kvænerne en eiendommelig hesjing.
Der hugges henved 3 meter lange birkestører, som er dygtig
kvistet, og der gjensættes kvister omkring 20 cm. lange. Disse
stører sættes saa temmelig tæt i en række, hvorpaa der ca. 30
cm. op fra jorden fastbindes horisontalt liggende stører og paa
disse lægges græsset efter forst at være rigtig godt opkjæmmet.
Flere horisontale stører behøves ikke, da samtlige kviste holder
græsset oppe. Hesjen pakkes godt fuld i en betydelig bredde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
