Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
(optil 30 cm. og vel saa det) og staar saa i ugevis, til den bliver
tor. Er saadanne hesjer godt opsat, og der yderligere — naar de
er halvtørre — lægges birkeris langs begge sider, saa kan de staa
til hjemkjøring paa vinterføre.
Fremgangsmaaden er meget sen og gaar derfor mere af
brug, efterat hesjing paa liner eller glødet jerntraad er blevet
almindeligere.
Havnegangene er oftest mere end tilstrækkelige for behovet,
thi landet er tyndt bebygget og dyrenes antal ringe. Gaardene
er smaa, besætninger paa 8 ä 10 kjør hører til de større.
Ellers angives havnegangene at være af forskjellig
beskaffenhed. De angives at være gode i Loppen, Talvik og Lebesby, i
almindelighed gode i Hasvik og Sydvaranger, tildels meget gode
er de i Tanen, taalelig gode i Hammerfest, Kvalsund, Maasø og
Kjelvik, middels i Koutokeino, mindre gode i Vadsø, i Kistrand,
Næsseby og Karasjok; i Vardø heder det, at der ingen
havne-gange er, og i Alten betegnes havnegangene som slette,
fjeldhavnene som gode.
Beitemarker er der dog paa de fleste steder.
I Alten er sæterdrift; sætrene ligger en mils vei oppe i dalen
med gode græsgange. Myggen foraarsager dog dyrene plage og
forvolder eierne tab derved, at afkastningen i høi grad formindskes.
Man maa beskytte dyrene ved røg eller have dem staaende inde
en stor del af døgnet o. s. v. Ude ved kysten er man sjelden
plaget af myg.
Sæterbrug i almindelig forstand er udenfor Alten
saagodtsom ukjendt.
Derimod er det ikke ualmindeligt blandt finner, navnlig i
Sydvaranger, at de, som oftest 3 ä 4 familier i fællesskab, ved
St. Hanstid med sine kreaturer fraflytter bopladsene, som i regelen
er uindhegnede, dels for at frede hjemmejorden mod
sommerbeit-ning af egne kreaturer, dels for at have et midlertidigt bosted
nærmere kysten under sommerfisket. Det saakaldte
«sommersæde indeholder i almindelighed færre betingelser for dyrenes
trivsel end den havnegang, som omgiver vinterpladsen eller den
egentlige boplads. Sommersædet ligger ofte side om side med
kystboernes jorder, paa hvilke finnernes ugjætede kreaturer da
hyppig tager sin mon igjen for savnet af hjemmejorden. Et
fremskridt vilde det være for alle parter, om dette slags sæterbrug
afløstes af en almindelig indhegning af hjemmejorderne.
I Finmarkens klima bliver vinterfodringen lang i
sammenligning med den del af aaret, hvori dyrene kan finde sin fode
paa havnegangene.
Vinteren kan i regelen regnes fra og med oktober til og med
mai. Det kan almindelig antages, at kreaturerne tidligst muligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
