Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Gausdal og Ringebu, omtrent 8 km. ret i vest for Storfjeld, lidt
længer nord i Ringebu.
Dette centrum ligger paa rektangelkartet Gausdal.
Naar fjeldfinnerne undtages, er den allerstørste del af
Finmarkens indvaanere knyttet til havet og dets fiskerier.
Al bebygning ligger som regel i umiddelbar nærhed af sjøen
eller de større vasdrag, der danner de naturlige færdselsveie.
Paa Finmarkens store vidder færdes, udenfor den i
kirke-byerne Koutokeino og Karasjok fastboende befolkning, kun
fjeld-finner med sine rensdyr, og selv paa den beboede kyst er der
oftest langt mellem gaardene. Beb3’ggelsen her er især knyttet
til byerne og fiskeværene.
En god havn, beliggenhed nær gode fiskepladse, rigelig
vandforsyning og en ikke altfor vanskelig indseiling under oprørt hav
er de hovedbetingelser, som bestemmer bebygningen paa de fleste
steder. Landets beskaffenhed forovrigt er ikke i høi grad
bestemmende, ialfald ikke ved den tætteste bebygning paa øerne.
Der vokser ikke træer eller buske nær nogen af de tre byer
i Finmarken, og omkring husansamlingerne i fiskeværene er der
i regelen snaut. Imidlertid har behovet for brændsel øvet sin
indflydelse paa bebygningen i aarenes løb.
Øerne havde længe en forholdsvis talrig fastboende norsk
befolkning, medens de indre dale og fjordbundene var en tildels
skoggroet odemark, hvor fjeldfinnerne færdedes.
Den trondhjemske reformats af 1589 regner op Finmarkens
17 kirker og korshuse; de ligger paa «Loppen, Sørvær, Hadsvog,
Mejfjord, Inghen, Hjelmesøe, Tuenæs, Stappen, Kjælvig, Opnen,
Hellenæs, Skytningberg, Omgang, Madkorf, Wardøe, Kyberg og
Watzøe» - alle langt ude ved havet. Naar befolkningen tildels
har draget indover i fjordene, saa har behov for brændsel og
tilgang paa skog været stærkt medvirkende.
I fjordene, hvor der voksede birkeskog, nedsatte sjøfinner sig,
og de fleste af disse havde sin sommersæter længere ud i fjorden
for at være nærmere ved fiskeriet. Nogle havde sin høstsæter
mellem sommersædet og vinterboligen. I Finmarkens fjorde var
der forst sjøfinner, senere kom nordmændene efter.
Da der blev mindre om vedfang ude ved kysten, søgte
befolkningen det inde i fjordene, og istedetfor at indskrænke behovet
eller hente veden langveis, forlagdes efterhaanden bopælen did,
hvor der endnu var vedskog. En gammel gamme og nogle
birke-stubber vidnede da om den ældre bebygniug.
Flytning af selve bopladsen synes før at have været
almindelig.
P. Harboe skriver i 1725 om Hammerfest præstegjeld:
«Her i Sognet taale ikke Finnerne, at Nordmændene kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
