Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKBYGNING.
nærved eller inde i Fjordene hos dem at bo, hvor dog Leilighed
til Næring i mange Maader uden nogen Skade kunde være, helst
naar hver havde Anvisning paa sin Bo- og Rydningsplads. Skov,
Græs og Fiskeri gives rigelig, naar dermed var den rette Brug.
Derfor bor Nordmændene paa Øerne omkring, der de ikke have
nær saa god Leilighed, og deres Flytten fra en Plads til en
anden er for dem, der have flere og fastere Huse at flotte, meget
skadelig.
Aarsagen til deres Fløtten foregives under mange Skin; nu
af slet Fiskested, nu af haardt Vejr og vindsom Plads, nu af
slet Udmark og Fægang, nu af Mangel paa Brændeved (Torve-Røg
gid de her i Sognet ikke lugte!), nu af lang Vej efter Hø og
Creatur-Foer, nu deraf at Naboen har bedre Lykke, og er bedre
hjulpen til Søes end han, men Slutningen og Hovedsagen bliver
denne: Jeg har Lyst til at forsøge, ingen kan forbyde mig det,
Landet er ikke bøxlet eller fæstet; Almuen har Lov, naar og hvor
de vil fløtte sig hen.
Derfor fare de meget selvraadig afsted, kan da sidde paa
en Plads 1, 2, 3 ä 4 Aar og derpaa fløtte igjen, synes ikke
den Plads at være af den Godhed, som de indbildte sig den
at være.
Her findes de, som i 16 Aar har fløttet 7 Gange, i 10 Aar
5 Gange, i 5 Aar 3 Gange. De samme blive aarlig alt slettere
og slettere i deres Tilstand.»
Schnitler skriver i 1743:
«Nordmand fløtte ikke, men Søefinnerne have gemeenlig 2 å
3 Byer eller Gammer, som de i eet Aar omskifte nemlig
Sommer-og Vinter-bye, en Deel have og Høste-bye. Sommer-bye hrave de
ude i Fiorden for Fiskeriets Skyld; Vinter-bye for Brændeved og
Moese Skyld for deres Creaturer til fieids. Høste-bye haves i
Fiordbottene for Græssets Skyld.»
Paa denne maade er i tidernes løb en del af befolkningen
rykket indover i fjordene til det nes eller den vik, hvor der
var skog. Naar den var brugt op, flyttede de til et andet sted,
og de førte paa den vis et slags nomadisereude fiskerliv. Al jord
laa, som tidligere omtalt, som et fælles eie indtil 1775.
Dette vedblev ogsaa efter 1775.
Foged Aarestrup ytrer i 1811:
«At finner og kvæner idelig flytter fra et sted til et andet
efter at have ruineret brændeskogen i nærheden af sin gamme,
er rigtignok en stor skade for Finmarken ; men at forebygge dette
onde indser jeg vil blive meget vanskeligt, da dette som oftest
er ganske forarmede mennesker, der neppe eier mere end en liden
gryde og et fiskesnøre eller juks.»
Da der var monopolhandel i Finmarken, aftog den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
