Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
126 FINMARKENS AMT.
det er vinter eller sommer, det mærker man ikke i en saadan
jordhytte, men i et sædvanligt norsk bjelkehus er enhver
temperaturforandring ude mærkbar inde efter faa timers forløb.
Luften trænger ind gjennem døre og vinduer og gjennem det
hele hus. Det er mærkeligt, at de rigere folk eller de
konditio-nerte, som de selv kalder sig, ikke har benyttet denne
bygnings-maade med jordhytter, og om sommeren bor i store bjelkehus,
og om vinteren mellem jordvægge; thi der er intet iveien for at
smykke det indre saa godt og bekvemt som beboernes smag
forlanger, og har man end i en saadan bolig lidet lys og næsten
ingen udsigt, saa er dog herved ikke tabt saa meget i en nat,
som varer i 4 maaneder.»
De allerfleste nordmænd og kvæner bor i tømrede huse, der
er smaa; oftest er taget belagt med næver og græstørv. Tagsten
er kostbare, og de heftige stormvinde lader dem ikke ligge. Paa
mange steder tækker man med skifer, saa at enhver spigres fast,
saa de ikke blæser bort. I almindelighed bestaar fiskernes
vaaningshuse af et værelse, samt en forstue, der er kjøkken ;
sjeldnere er der et lidet kammer indenfor stuen. Kvænerne har dog
stundom værelse og kjøkken under et, og kogestedet (spisen
eller peisen) tjener da tillige som ovn. Moblerne er faa ; et bord,
nogle stole og kister, af hvilke sidste ethvert medlem af familien
gjerne har sin, er sædvanlig det hele. Sengested har oftest
kun husfaderen og husmoderen, børnene og tyendet pleier at ligge
paa loftet, hvortil man uaar op ved en liden trap eller stige fra
stuen gjennem en luge. Noget hø, et par renskind og en feld
af faareskind er de brugelige sengklæder; dyner, hovedpuder og
lagener er ikke almindelige.
Nordmændene har altid særskilt fælius af tommer. De øvrige
udhuse er sædvanlig en stolpebod, en eller et par sjaaer, smaa
bygninger, som ikke er tømrede, men kun opførte af bord eller
baghon og tjener til hølade og opbevaring af fiskeredskaber. De
har derhos paa samme maade bygget baadnøst.
Hvor der ikke er naaleskog, er træhuse og andre bygninger
kostbare. Undertiden maa man af denne grund lade en ikke
ubetydelig del af avlingen (hoet) staa ude i ståk, ligesom kjærrer
og slæder ogsaa maa staa ude under aaben himmel.
Kvænerne byggede for paa finlandsk vis.
«Kvænernes boliger», skriver Leopold von Buch, «er som oftest
indredede ganske som de er i Finland, og nordmændene bygger
ikke paa denne maade.
Boligen bestaar af en stor bjelkestue, en perte, som naar op
lige under taget. Paa den ene side af stuen staar en meget stor
ovn uden skorsten, hvilken optager den største del af væggen.
Røgen fra ovnen gaar op under taget, sænker sig langs væggene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
