Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
FINMARKENS AMT.
engang af baade mænd og kvinder. Man betjener sig selv under
badet med indsæbning, piskning og vaskning; mændene gaar
gjerne ganske nøgne fra stuen til badstuen; i den strengeste
vinterkulde tager de dog en bukse paa eller kaster en pæsk over
den nøgne krop; kvinderne liar skjørt og trøie paa. Klæderne
kaster de af udenfor badstuedøren. Tilbage gaar mændene altid
ganske nogne. Kvinderne tager i almindelighed de udenfor døren
afkastede klæder paa sig. Hvis en fremmed en lørdagskvæld om
vinteren opholder sig i en kvænsk stue og ikke kjender til
skikken, gjør det et forbløffende indtryk at se den ene nøgne kar
efter den anden komme ind i stuen fra den bidende frost
udenfor. De røde, dampende legemer tager plads paa en bænk og
nyder tilværelsen efter badet, idet de langsomt tørrer sig, ifører
sig klæderne og tænder sin pibe.
De gaar ofte under badningen nogne ud i sneen for at
af-kjøle sig, og derefter ind i dampen igjen, eller de afslutter badet
med en saadan afkjøling ude i vinterkulden. Smaa børn tages
med i badstuen, naar de er et halvt aar gamle eller før.
En optælling i 1894 gav i Sydvaranger 56 badstuer ialt.
I Neiden dalføre kommer paa 32 familier 20 badstuer; paa
de 27 kvænske familier falder de 19.
I Laugfjorddalen med 21 kvænske og 11 norske familier, er
der 9 badstuer, alle hos kvæner.
1 Jarfjord med 15 finske, 16 norske og 4 kvænske familier
var der 5 badstuer, 3 hos norske og 2 hos kvæner.
Paa kysten, hvor der er daarlig tilgang paa ved, er der
færre badstuer, men paa fiskeværet ßugoues har kvænerne 5
badstuer.
Ialt har finnerne 8, nordmændene 5 og kvænerne 43
badstuer i Sydvaranger. (Distriktslæge .4. li. Wessel).
Gallimer er de af torv og sten over et skelet af træstokker
opførte hytter eller huse, som især sjøfinnerne bruger til bolig.
Selve benævnelsen gabina, gammi er efter Qvigstad et laanord af
det oldnorske gammi, norsk gamme.
Den er bygget paa forskjellig vis. Oprindelig er gammen
det primitive hus af jord, i teltform, som staar færdigt til at
tages i brug, uaar eieren kommer.
Men der er ogsaa vel indrettede gammer, der i dette klima
ikke kan karakteriseres soui uhensigtsmæssige boliger.
Jordgammer har til spærreværk træstammer af en arms
tykkelse, de reises paa den ene ende, og oventil stottes de imod
hverandre. De dækkes med næver, og saa lægges tykke græstørv
over eller rettere omkring det hele; da torven ikke altid er jevnt
lagt, bliver gammens sider som en liden bakke. Indgangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
