- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
413

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

413

at man kan komme ud paa sjøen i nogle timer, vil man i regelen
kunne trække rigelig fisk. Værre er det for kvæget. Sultefodring
er almindelig, og naar en ko om vaaren er - reisbar og gangbar ,
eller med andre ord kan staa paa sine ben og gaa ud af gammen,
ansees den for at være velfod. Men ofte maa den om vaaren
bæres ud paa marken og flyttes fra sted til sted. Den ligger da
og gnaver rundt omkring sig, indtil den kommer sig saavidt, at
den kan reise sig op, staa og gaa paa egne ben.

I denne fællesgamme bliver om vinteren alt det haandarbeide
udfort, som hører til folkets daglige behov, ved hjælp af lyset
fra arnestedet og en «kole» eller tranlampe, hvis bund dannes af
en aflang jernskaal, der oventil er forsynet med en jernbøile og
en kjede med en krog i enden, saaledes at den kan hænges paa
en dertil indrettet stang inde i gammen.

En af officererne ved den geografiske opmaaling har skildret
en finnegamme:

«Paa snebare flekker i en eller anden vik stræver nogle
fattige, pjaskede sauer for foden og ulden. Dette er tegn paa
menneskelig tilværelse. Paa en liden grøn plet i sneen ligger
en jordhaug. Det er en gamme. Kommer der røg op af haugen,
er den beboet, ellers forladt.

Gammens indre og ydre udstyr er simplest mulig. Til dens
opførelse kræves en gammel spade og en sløv øks, der laanes.
Der, hvor gammen skal staa, skjæres torven op, og deraf laves
en firkantet mur, ca. 1 m. tyk og 2 m. høi; derover lægges nogle
krogede birkestammer, om muligt, saa at de danner et møne.
Et lag med næver og et solid lag af torv danner resten af taget
— nogle store stene hist og her paa torven maa ikke forglemmes,
ellers kommer snart stormen og tager det. Dens indretning er
simpel. Et gammelt kasselaag, fundet i fjæren, tjener som dør,
undertiden med en jordgang foran; nogle stene midt paa
jordgulvet er ildsted, et hul i taget med et spjeld er skorsten og
vindu, nogle renskind i en krog er senge. Nu er huset færdigt
til at modtage hele familien samt alle familiens husdyr. I
Finmarken lever de alle endnu sammen i de gammer, som kaldes
fælles-gammer.

Til en saadan gamme er det dog godt at kunne søge tilflugt,
naar det regner til en syndflod, og havets brusen høres nede i
stranden. Bølgeskvulpet kommer ikke let ud af ens øren, naar
man omtrent en hel maaned har ligget veirfast i en skindpose
bag i en otring. De birkekvister, der i gammen tjener til
underdyne for rensdyrskindet, føles næsten bløde.

Her er lunt og tørt og varmt, og man sover i ro saa længe,
indtil ens nabo, et lam eller en gjetebuk, stikker sin vaade snude
op i ens ansigt eller bræger et «bæ—æ—æ» ind i ens øre, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free