Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
FINMARKENS AMT.
delinger, en for mennesker og en for kvæget, men ikke saa i
fællesgammen. Her bor mennesker og kvæg i samme rum.
I regelen er der temmelig varmt inde i gammen.
En lem dækker den ydre indgang, og man smyger sig ind
paa huk; lemmen falder igjen af sig selv, saa man intet kan se
i denne forgang. Drr er altid mere eller mindre sølet og
smudsigt. Derfor er der lagt løse stene her og der til at stige paa,
eller der er flækker hist og her, hvorpaa man tørskod kan sætte
sin fod. Naar den indre dør aabnes, vil nogle lysstraaler hjælpe
en til at finde vei. Hensigten med denne forsval er at holde
storm og snekave ude. En enkelt dør vilde ikke være
tilstrækkelig.
Indenfor den indre dor kan man reise sig helt op, hvis ikke
netop «fægryden» hænger paa kog over ildstedet i midten af
rummet. Er dette tilfældet, maa man ikke løfte hovedet mere
end et par fod over jorden, hvis man ikke straks vil romme ud
igjen, for paa denne maade at kunne drage aande; thi da er
gammen pakfuld af en sur, stinkende os; i gryden koges nemlig
fiskeindvolde og fiskehoveder, blandet med bredtang og knoptang
og andet raskeri, den saakaldte «loiping», der koges til fode for
kreaturerne. Ogsaa disse maa liver paa sin plads ligge nede paa
jorden, medens deres maaltid tilberedes. Dampen fra denne gryde,
blandet med den sure røg fra ildstedet og gammens indhold
forøvrigt, er uudholdelig for uvante. Denne røg volder, at baade
finnerne og deres dyr har sure øine; thi hver dag maa der
loi-pes» til kreaturerne.
Er ingen gryde i kog, kan man staa opret, og øiet vænner
sig til det underlige halvmørke i gammen. Skiddent er der
overalt. Kreaturerne ligger eller staar bundne i hver sin trange baas
til hoire for ildstedet. Til venstre er der sengepladse for
menneskene, skilte med tykke stokke. Leiet har et tykt lag af
birkeris og ovenpaa dette et renskind samt en skindfeld til overbredsel.
Bag ildstedet findes plads for gryder, kopper, fad og madvarer.
Denne del er afdelt fra ildstedet med en tyk birkestamme eller
tverpal, hvorpaa man til nod kan sidde.
Menneskene, mand, kone og børn, ser ogsaa skidne ud. Det
kan ikke være anderledes. De har ingen overflod af ombytte.
Mindst i 9 maaneder af aaret lever mennesker og kvæg
sammen i en slig hytte; men saasnart der kommer lidt
sommervarme i luften, pleier man at koge ude paa marken og at sove i
en «sjaa» eller lidet stabbur paa stolper, som staar i nærheden,
og som ellers bruges til at opbevare madvarer og soudagsklæder
i, hvis man har saadanne.
Sult er menneskene dog meget sjelden udsatte for. Havet
er et uudtømmeligt spiskammer, og saasandt det er saavidt veir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
