Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
miljegræs (milium effusum) og rørhvein (calamagrostis phragmitoides),
de to sidste er meget anselige græs, og er inden amtet iagttaget
over 2 m. høie. Et andet græs, som ogsaa er almindeligt i
lierne, er gulaks (anthoxanthum odoratum), der i tørret tilstand giver
høet en eiendommelig duft «nyslaaet ho . Dette er ogsaa kjendt
af finnerne, som derfor kalder planten haisso-rasek (lugtegræs).
Endnu kan nævnes et par græsarter fra amtets birkelier, nemlig
lundrap (poa nemoralis) og tritirum violaceum.
Det er imidlertid først paa rigtig solaabne steder, hvor der
tillige er fugtighed nok, at man faar se lifloraen i dens skjønneste
udvikling; her findes nemlig de pragtfulde urtekrat, sammensat af
forskjellige plantearter med det frodigste gront og med livligt
blomsterflor. De rode pragtstjerner (melandrium silvestre) danner vakre
bestande sammen med den hvide hundekjeks (anthriicns silvestris), paa
finsk diermma rasse (tordengudens græs) og blaa forglemmigeier
(myosotis silvatica), af finnerne kaldt vajalkættes nasste (uforglemmelig
stjerne) og den gule engsoleie (ranunculus acris), med den
violethvide baldrian (valeriana officinalis), madsyren (rumex acetosa) og
marikaabe (alchemiUa vulgaris), der af finnerne kaldes marit-njalfat
(Marithætte). Til dette planteselskab slutter sig ogsaa den violette
skogstorkenæb (geranium silvaticum), paa finsk alek-rasse (blaat græs),
der dog ofte uden noget selskab raader grunden over storre strøg.
I liernes urtebestande deltager ogsaa gjeitrams (epilobium
angusti-folium), som, naar der er større masser af dem, frembyder et
pragtfuldt skue med de høie, slanke samlinger af rodviolette
blomster. Selv naar den er afblomstret, kan den være vakker,
idet dens blade ofte om høsten farves stærkt røde. Gjeitrams
heder paa finsk i Varanger guorgalagak. Bjorneturten (midgedium
alpinum) er ogsaa en meget fremtrædende plante i urtekrattene
og gjor sig let bemærket ved sine indtil 2 m. høie stængler og
sine vakre og rige, blaa blomstermasser. Almindelige er ligeledes
hvidbladtistel (cirsium heterophyllum) paa finsk lassta-rasse (løvgræs),
neslen (urtica dioica) og fuglevikken (vicia cracca), samt balblom
(trollius europæus), hvis blomster finnerne har givet det meget
betegnende navn bæivas-boallo (solknap). Hvor grunden er meget
fugtig og langs bækkene, vokser soleihoven (caltha palustris) ofte
i store mængder og forgylder marken med sine store, gule
blomster. Finnerne kalder den stuorra gplle-rasse, stort guldgræs.
Ribs (ribes rubrum) er der ofte meget af i lierne, dog helst i
de mere kontinentale dele af amtet. Den kan være særdeles
kraftig udviklet; der er saaledes seet buske med mandshøjde, og
bærene, som modnes ialfald paa nogenlunde beskyttede steder,
kan dannes i rigelig mængde. 1 Koutokeino har man i en ur
seet buske, som i nogen afstand var røde af tæt sammenpakkede,
nøstelignende bærmasser, og saa tæt sad klaserne, at der paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
