Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
FINMARKENS AMT.
som paa Sværholtklubben, Skjøtningberg og videre langs
Øst-finmarkens kyst.
Sammen med birken vokser ogsaa nogle andre lovtræer, som
hegg (prunus padus), af finnerne kaldt duobma, og asp (popidus
tremulaj, finsk suppe, samt or (alnus incana), som i Finmarken kaldes
af finnerne læibbe. Den sidste danner dog ofte egne bestande for
sig og staar paa fugtige steder, helst langs bække og elve sammen
i krat, der kan være baade høie og frodige. Et almindeligt træ i
birkeskoge og i lier er ogsaa rognen (sorbus aucuparia), finsk skappe
Paa torre steder, som paa bergknauser i lierne og paa moer, staar
eneren (juniperus communis). Ogsaa ud mod havet og helt ud til
de yderste smaaøer er der meget af den; her er den imidlertid
lav og fladtrykt mod jorden. Inde i dalene kan den blive meget
stor, helt til 4 m. høi. Eneren kan naa en høi alder i Finmarken.
I 1872 var der ved Pasvikelven en ener, som viste sig at være
487 aar gammel, og som følgelig var næsten 100 aar, da Amerika
blev opdaget.
Bundvegetationen kan være meget forskjellig i birkeskogene.
Paa de flade moer i dalbundene er den gjerne fattig, det er
mest moser med enkelte blomsterplanter iblandt, især
lyngvækster og i det hele taget saadanne arter, som optræder i mas
ser. Derved bliver bunddækket paa birkemoerne meget
ensformigt i sin sammensætning og antager det samme præg som i
de tørre furuskoge. De almindeligste planter paa birkemoerne er
bladbær, tyttebær, skindtryte, krækling og røslyng og sammen med
dem meget ofte skrubbær (cornus suecica). Denne plante kaldes
af finnerne i Tanen garanas-lastak, som betyder ravnegræs, og
dens røde, uspiselige frugter kaldes garanas-luöme (ravnemulter).
Skrubbær kan være ligesaa udelukkende raadende som lyngen,
og bundvegetationen kan bestaa af den alene over store strøg.
Den vokser da ofte saa tæt, at der paa en kvadratmeter staar
indtil 3 000 planter af den, men i dette tilfælde er den gjerne
steril. Mere enkeltvis og spredt i mosen eller lyngtæppet kan
man finde begge arter marimjelde (melampyrum pratense og
silvati-cum), den lille, fine skogstjerne (trienfalis europæa), hvis blomster er
hvide, men ofte med et svagt rødt skjær, og desuden vokser her
teiebær (rubus saxatilis), hvis frugter af finnerne kaldes
rieban-muörje (rævebær).
Paa fugtige steder afviger birkeskogens flora i betydelig grad,
og f. eks. langs bækkene og elvene er der i birkens ly et helt
andet planteselskab. Anderledes er floraen ogsaa i de aabne og lyse
birkelier paa fjeldenes nedre skraaninger. Lyngen er her gjerne
fortrængt af græsvækst, og en del høie urter har erobret pladsen
paa de af sol og veir mest begunstigede steder.
De almindeligste græs i lierne er sølvbunke (aira cæspitosa),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
