Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
FINMARKENS AMT.
kring sig ved Soen bekvemmeligst kan afhugge Træerne, og
mageligst komme til den mangfoldige Brænde, de odselt forbruge.
Efter nogle Aars Sommer-Sæt paa en Plads, forlade de den
aldeles, skjønt Bjergene omkring staa fulde af Skov, den de ej agte
for Umagens Skyld, og da staar Stubbene igjen, mange Alen hoi,
over den Plads, de 4 å 5 Aar have skamhugget. Inden de
gjen-staaende store Buller og Stubber kunne forraadne, at der kunde
blive Kodning, gaar mere end Snese Aar hen.»
Birkeskogen i kystdistrikterne mishandles ogsaa ved
næver-flekning. Om sommeren flekkede man ikke næver af den birk,
man skulde benytte til vinterbrænde, men man flekkede iflæng
de bedste og vakreste træer og afflængede ogsaa barken, saa at
skogen raadnede ned langsomt som den ved vinterhugst
mishandlede skog.
Smaafuruen har ofte vanskeligt for at bjerge sig; frosten
angriber den, saa topperne staar rode og brune over alle moer;
mus fylder undertiden skogene og tærer paa rod og bark. Der
hos odelægges talrige unge planter af ren.
Den værste fiende for furuskogene er finnernes tamren, der
aarlig indfinder sig næsten i alle dele af furuskogdistrikterne.
Fjeldfinnernes færd i hundreder af aar har været en af
aarsagerne til furuskogens og birkeskogens tilbagegang i fjeldene.
Fjeldfinnerne er kanske den mindst trævirkeforbrugende del af
befolkningen, men alligevel den mest skogødelæggende, ikke blot
ved hugst, men ogsaa ved den skade, renen anretter, særlig i
hoiereliggende furuskoge.
Finnen drager om vaaren med sine ren den lange vei fra
fjeldene ned til kysten og om hosten igjen samme vei opimod
fjeldene henimod grændsen.
Disse finnernes vandringer med ren fortsat gjennem lange
tider med tilsender af dyr har sat mærker paa skogen i de egne,
hvor flytningerne foregaar.
I Finmarken, hvor renerne er talrige, og hvor skogen har
vanskeligt for at komme sig igjen, har skogen paa grund af det
ugunstige klima lidt mest ved renen og finnen.
Ved finnernes hensynsløse hugst er skoggrændsen sunket, og
ved uforsigtig omgang med ild er der voldt skogbrand. Naar
renhjorden beiter i furumark, dræbes gjenvæksten, og birk
indfinder sig istedetfor furuen.
I Koutokeino herred siges furuen at have vokset i alle
forsænkninger langs elve og vande. Nu er kun faa stammer
tilbage, og birkekrat breder sig der, hvor der engang var furuskog.
Langs Tana liar i ældre tider furuskogen naaet længere ud
mod kysten end nu. Nu er det ti mil op i landet, før furu
begynder, og ikke som sammenhængende skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
