Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRKR.
407
I Koutokeino og Tanen er furuskogen gaaet over til birk
allerede i ældre tider; nu foregaar overgangen tildels i Porsanger og i Alten.
Paa to maader ødelægger renen furuens gjenvækst. Den
knækker og traakker ned spæde planter, naar den paa furumo
sparker op sne for at naa den frosne mose, — derhos anretter
den skade under hudskiftningen paa hornene, da den feier af
bark og kvist paa de større, mandshøie planter.
Ovenfor Skoganvarre er der store furumoer paa vestsiden af
elven; gjenvæksten her er ringe. Finnerne har i aarrækker
trukket derover med ren, og nu staar hvide, tørre stammer igjen;
her vil vistnok birken erstatte furuen.
I Alten er der flere steder mærker efter renen i furuskog.
Under markederne i Bossekop, i december og marts, kommer
hundredevis af ren fra Karasjok og Koutokeino og fra Finland
i svære raider med læs. Nær markedspladsen slipper finnerne
renerne løs i nærmeste furumo, hvor de livnærer sig af den
fattige mose, som sammen med lyng og ris dækker grunden
mellem træerne. C4jenvæksten gaar da med.
Længer op i Altendalen, omkring Jøraholmen og paa
Sok-kelma, gjør renen skade i furuskogen. Finnerne har for skik
her paa veien til og fra markedet at stoppe og gjøre ild op i
furuskogen, medens renen bindes i smaafuruen eller slippes løs
i skogen. Dette har sat kjendelige spor, specielt paa Sokkelma.
En stor del af den ren, som beiter her, tilhører markedssøgende
finlændere, som slipper ren i statens furnskoge til skade for disse.
Ogsaa birkeskogene lider under finnernes vandring. Den skade,
som tamrenen foraarsager paa skogene, staar tildels i forbindelse
med renens overgang fra den helt vilde, til den tæmmede
tilstand og meel den indflydelse, som renens kastration har paa
horndannelsen. Overalt i Finmarken, hvor finnerne har havt sine
flytveie, eller hvor de i længere tid har havt tilhold, er der
afsnauede birkelier med meterhøie gjenstaaende stubber.
Tamrenen anretter skade i furuskogen med hornene, en skade,
som gaar ud over skogens gjenvækst, der her allerede i og for
sig er sparsom nok. Det klør i hornene under hudskiftningen,
naar den sætter nye horn, og til kløpinder søger den de ranke,
men myge smaafuruer fra mandshøide og derunder.
Alle de arter, som hører til hjortefamilien, fælder hver vaar
hornene, hvilke i løbet af 4 maaneder atter vokser ud til fuld
størrelse; dette er ogsaa tilfældet med renen. Den skiller sig fra
elgen og hjorten derved, at hundyrene hos de sidste er hornløse
(koller), hundyret hos renen (simlen) har derimod horn. Disse er
dog mindre end hos handyrene. Enkelte blandt renerne
forekommende sterile hundyr nærmer sig dog baade med hensyn til
kropsstørrelse og horndannelse til okserenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
