- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
484

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484

FINMARKENS AMT.

Denne art er en ndpræget flnmarksform. I Alten og de
tilstødende egne optraadte denne art vinteren 1887—88 i store
masser og angreb furuen.

Finnerne kalder denne mus vuövdde-sapan, som betyder skogmus.

Finmarksmusen har en større udbredelse end tidligere
antaget. Den var før kun kjendt fra det nordlige Norge, men
antagelig forekommer den paa alle vore høifjelde; i de senere aar
er den saaledes funden i Saltdalen, Østerdalen og paa
Hardanger-vidden. I 1894 havde denne mus et yngleaar i Tromsø og
Finmarkens amter.

Den almindelige markmus eller moldvond (arvieola agrestis) er
udbredt. Markmusen optræder paa de samme steder som
klatremusen og anretter skade paa furuens roddele.

Vonden eller jordrotten, vasvond (arvieola amphibius) kan i
enkelte aar være noksaa almindelig; den heder paa finsk buovnjak.

Den langhalede klatremus (arvieola glareolaj klatrer i træerne
og angriber furuen.

Den arktiske markmus (mierotus minus) er ligesom
finmarks-musen en nordlig fonn, der er indvandret fra østen.

Den lille jordrotte (arvieola ratticeps) kan i yngleaarene
træffes overalt paa fjeldet, selv ovenfor trægrændsen; derimod
vandrer den ikke ned til dalene. I Finmarken gaar den dog
helt ned til havet. Under yngleaarene anretter den betydelig
skade paa græsset paa de høiereliggende gaarde og paa sætrene,
derimod angriber den sjelden træer og buske.

Det heder, at af flaggermusene naar ingen til Finmarken.

Den nordiske flaggermus (vespertilio nilssonii) naar vistnok
ovenfor polarcirkelen og til dalførerne indenfor Tromsø, men vides
ikke iagttaget i Finmarken. Imidlertid har finnerne i Karasjok
efter Qvigstad et navn for flaggermusen (vesperugo borealis), hvilken
de kalder girdde-sapan eller flyvemus. Almindelig kalder finnerne
flaggermusen væigge-eicaS eller skumrings-spurv. Navnet soadje-sapan
eller vingemus angives fra Kvænangen. At dømme efter disse navne
er flaggermusen antagelig kjendt i Finmarken.

I Ivalo elvedal i Enare er flaggermusen (vespertilio murenus)
fanget efter Fellman, og den kjendes af navn i Utsjok.

Lemænen eller lemende (lemmus norvegicus) kaldes paa finsk
godde-sapan, hvilket betyder vildrenmus, den kaldes ogsaa
bovle-sapan, flekmns. Lemænen har sit hjem i Norge. Den fører "i
regelen et lidet paaagtet liv mellem vidjekrattet og græstuerne
paa fjeldet, og i almindelige aar ser man lidet til den. Men i
visse aar formerer den sig ganske usædvanlig; kuld følger paa
kuld hele sommeren igjennem; unger, som er fodt om vaaren, er
drægtige allerede tidlig om høsten, og de gamle kaster ofte et
nyt kuld unger, 8—10 i antal, i det samme rede, som de halv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free