Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OC, JAGT.
489
aarets lob. Af finnerne fanges haren med saks eller med snarer
af messingtraad.
I Karasjok er der mange harer. I)e gjor skade paa høstak
kene om vinteren. Folket anser dem for skadedyr og vil gjerne
have sat skudpræmie paa dem. Paa grund af omkostningerne
lønner det sig ikke at forsende harer derfra.
Haren forekommer hyppig eller i mængde i Talvik, Alten,
Lebesby og Tanen, ogsaa paa Sørøen. Paa Sandøen ved Sørøen er
stor rigdom paa harer, men disse var oprindelig udsatte paa øen
og i de første aar fredede.
Haren kan være overordentlig talrig i Alten, skjønt der ikke
alle aar er lige meget af den. Den spises nødig af befolkningen.
Af hensyn til tiur og roi blev det i Altens thinglag forbudt i
o aar fra 1887 at opstille snarer, faldstokke eller andre
fangstindretninger for tiur, røi og hare fra 1ste oktober til 31te august.
Inden udløbet af de 5 aar tiltog imidlertid haren i en næsten
foruroligende grad, saa man maatte begynde at bortskyde
skadeharer . Fredningen onskedes for harens vedkommende ikke
fornyet.
Bøiskatten eller lekaften, urdkatten (mustela erminea), paa finsk
buoida, er saare almindelig. Den er lidet efterstræbt, skjønt
finnerne beklager sig over dens tyverier af torret kjød og anden
proviant, da den er for listig og for hurtig selv for finnehundene.
Den fanges i faldstokker eller rottesakse. Den er talrig i
de aar, da der er mange lemæn og mus. Røiskatten angriber
dyr, der er større end den selv, unge harer og fugle, ja selv
tiuren skal kunne blive et rov for den, idet den hopper op paa
fuglens ryg og bider sig fast i dens hals. Det siges, at tiuren
kan flyve ’/io mil med røiskatten paa nakken, til den falder i
marken. Den stjæler ofte de i snarer fangne ryper.
Snemusen eller kvitkatten, snjomus (mustela nivalis) er ikke talrig.
Finnerne kalder den kafac eller nirppi.
Skogmaaren, paa norsk mord eller maar (mustela martes).
optræder ikke i synderlig stort antal i Finmarken. Dens forekomst
er rent sporadisk. Finnerne kalder den nætte og daiber.
Den holder helst til i furuskog, skjønt den ogsaa forfølger
ekornet, der udgjør dens fornemste næring, udenfor skogen.
Kiødet elsker Finnen for en nydelighed», skriver
Lillienskiold om maarens kjød.
Jerven eller jarv, fjellfross (gulo borealis), synes at have
aftaget noget. I femaaret 1886—90 betaltes præmie for 128, i
1891—95 for 58 og i 1896—1900 for 86.
Jerven, som finnerne kalder gætke, følger renen, hvis unge
kalve den efterstræber; den tilføier ogsaa rypefangerne skade, idet
den tager ryper af snarerne. Som de andre rovdyr aftager jerven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
