Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
FINMARKENS AMT.
aar efter aar. Der fældes nu for tiden neppe 50 aarlig i hele
landet, men de fleste af disse dræbes i Finmarken.
Dette glubske rovdyr er næst ulven renens værste fiende.
Den følger i ulvens spor og fortærer levningerne af dennes rov.
Jerven kan ikke tage renen paa aabent land, men den springer
paa den fra træer og andet baghold.
Den stjæler fisk og kjød fra finnernes boder, og fra finnernes
gjemmesteder for slagtet ren kan den drage hele renkroppe.
Oteren eller stenter (lutra vulgaris) er almindelig, saa langt
laksen gaar op i elvene. Ikke saa faa otere fældes.
Oteren lever om vinteren i bække og sjøer. Den kan fanges
i otersaks og med faklstokker, ligesom den skydes eller slaaes.
Den er udbredt langs hele kysten til den russiske grændse
foruden langt op i elvene.
Oteren siges at være meget talrig i de bratte fjelde mellem
Bækkarfjord og Torskefjord.
For fangsten af oter og kobbe paa Søroen ydedes i æklre
tid en afgift eller fjordleie. Om denne fjordleie skriver
Lillien-skiold, at den «ydis efter gammel-vis af visse fiorder paa Sørøn,
som for skøtteriet aff otter Kobber oc dislige bliffver aarlig
bortforpagtet til den høyst bydende .
Afgiften udgjorde for fjordene paa Søroens indside (i oterskind,
paa udsiden 9.
Det heder: < Wed Miohelis tider gaar dette brug i fiordene
an, som siden for Weidets skyld maa ophøre.»
Om oteren skriver Lillienskiold:
Paa Vand som land hafuer den sin jæfne drift. Strand oc
færsche-strøm er den lige til behag, dog udj West-Finmarchen
spørgis dets sicherste leye, huorudj Sørøn dog maa bære pris.
Forverch, som aff Ryssen høyt behagis, thi de med dis større
fordeel ad Tartariet kand opføris, for hvis Ryssen sig selff deraff
ey notter, nu ved Uldens udkemning, som mod bæfveruld
passerer, som at Klæderne derved udenom bebræmmis.
Den huide Otter sigis paa Skipholmen at skulle falde, en
god fisketyff, som skarp om sig bider, maa dog for glæbsen
giffve tabt.
For oteren har finnerne flere navne, som vævres, goaigge. snatte.
Snakka er en voksen hanoter.
TJlven eller vargen, skrubben, graabein (eanis lupus), har paa
finsk mange navne, sædvanlig kaldes den gumpe; den har i
de sidste aar tiltaget i Finmarken, og der synes at foregaa en
indvandring fra øst. I en række af aar synes den rent
tilfældig at have fulgt renen, men nu kommer den endog ned i
bygden i Alten i flokke paa op til 9 stykker lige ind paa husene,
naar nætterne bliver mørke. Sauerne er især udsat, og man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
