Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
Enkeltsteds optræder den i Tanen herred, f. eks. i strøget
om Bjørn vatn, Vestertana, i Hanadalen og Jnlelvdalen med sidedale.
I Næsseby, Polmak og Sydvaranger er den sjelden, i
Karasjok sees den nu og da.
Bjørnen beskadiger undertiden telegrafstolperne, idet den
klorer og bider i dem. Saadanne mærker efter bjørn paa
telegrafstolperne har man fundet i Mattisdalen i Alten.
Før angreb finnerne bjørnen med jagtspydet. Finnen ansaa
jagtspydet for sikrere og tryggere end de gamle
mundladnings-geværer.
Spydet er en solid birkestok med en tynd skarp od af 15
ä 20 cm.s længde, der krydses af et tvertræ, begge dele godt
beslaaet, saa knækning er umulig. Derefter følger et skaft
omtrent saa langt, at det rækker en opreist staaende bjørn fra
brystet til marken.
Naar bjørnen angriber, vil den altid komme i opreist stilling,
og det første jægeren da har at gjøre, er at støde til saa nær
hjertet som muligt.
Jægeren kaster sig paa det ene knæ og passer paa, at spyd
skaftet kommer til at hvile paa spidsen af komagen, der løber
ud i en lang bred snude. Dette vil forhindre, at spydskaftet
borer sig ned i jorden, naar bjørnen lægger sig paa. Hvis
spydskaftet borede sig fast i jorden, vilde det ikke kunne flyttes efter
bjørnens bevægelser, og den vilde kunne vride sig løs.
Har saa jægeren faaet stukket spydet i bjørnen, vil denne,
naar den forsøger at slaa manden med forlabberne, lægge sig
over spydet for at naa ham, uden at dette vil lykkes, da manden
holder sig huket ned, og tvertræet et stykke fra odden holder
bjørnen oppe. Tvertræet forhindrer ogsaa, at spydet bliver
trykket for langt ind, uden kanske at træffe hjertet. Under
basketaget gjælder det at flytte spydet efter bjørnens bevægelser, saa
den altid hviler derpaa, medens spidsen graver sig inc! i
hjerteregionen.
Tilsidst vil bjørnen ved sine vridninger have boret sig spydet
i hjertet.
En vanskelighed er det at faa bjørnen til at angribe. Oftest
tager bjørnen benene fat. De i Skjærstad boende finner skal
derfor have brugt at anskyde bjørnen med rifle, hvorefter den
almindeligvis gik angrebsvis frem, naar det da ikke ved skuddet
var gjort af med den.
Spydets benyttelse beror paa den omstændighed, at bjørnen
slaar og ikke først bider.
Det er sagt, at et par finner i Skjærstad har benyttet
jagtspydet paa sine bjørnejagter for ikke lang tid tilbage.
Det var en gammel finsk forestilling, at bjørnen var et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
