Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OC, JAGT.
501
ustandselig skuende ned i havet efter det sparsomme bytte, som
dette nu kan byde.
De arktiske fugle, som har storre evne til at dykke, samler
sig udover høsten og vinteren om fiskestimerne og folger disse
paa trækket mod Norge. Under loddeindsigene ser man da et
vældigt brug af disse fugle (spidsnebbede alker,
Spitzberg-erfugl, hvidvingede maager) følge lodden.
En stor del af de arktiske fugle vandrer ogsaa i vinterens
løb langs hele Norges kyst. Vestlandets og Østlandets fjorde og
skjærgaard besøges i masser af spidsnebbede alker, som om
sommeren mangler her. Disse alker er hovedsagelig den sydligere
art eller varietet, lomvien, der ruger i Norge, medens der om
vinteren i Finmarken findes i de største masser af polarøernes
varietet furia brilnnichii), som aldrig ruger i Norge, men om sommeren
lever sammen med de øvrige høiarktiske arter.
Fuglebjergene i Norge og de fugle, som ruger der, er senere
omtalte.
I Finmarkens indre og langs de skogklædte bredder af de
dybere fjorde er dyrelivet forskjelligt fra kystens. Dels sydlige,
dels østlige former optræder. Ikke faa sydlige former finder i
Finmarkens forholdsvis lunere dalforer betingelser for sit
livsophold. Rødstjerten, tagsvalen og jordsvalen, fluesnapperen,
træpip-lærken, jernspurven, havesangeren og flere andre gaar helt til
Finmarken og mod Ishavet, naar der findes tjenlige opholdssteder
for dem.
Gjøken galer nu og da endnu ved Nordkap, og linerlen lægger
sine eg ved fiskeværene paa Magerøen.
Indvandret fra østen er alpelerken, finspurven og den
rød-strubede piplerke, der forekommer mer eller mindre hyppig paa
steder, der egner sig for dem.
Ny i Finmarken er den sibiriske løvsanger (phyllosæpus borealis),
der hører hjemme i Sibirien og var ukjendt vestenfor Arkangel
indtil aaret 187fi, da den viste sig i birkelierne saa langt vestlig
som i Porsanger.
Som følge af landets beliggenhed kommer de af Finmarkens
smaafugle, som er trækfugle, til sine nordlige rugesteder over
østersjølandene og Rusland. Derfor er flere af disse arter helt
og holdent indskrænkede til Finmarken eller sees kun sjelden
under træktiden udenfor denne landsdel, saaledes den rødstrubede
piplerke og den nordiske løvsanger.
Om vinteren staar Finmarkens birkeskoge næsten øde. En
og anden meise (granmeisen og finmeisen), et par spetter, nogle
graasisiker, pilfinker, lavskrigen samt fossekallen foruden nogle
snespurve bliver tilbage og tyr gjerne ind mod de beboede steder.
Sammen med ryperne, som er stationære overalt i landet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
