Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
Kraaken (corvus cornix) er meget almindelig. Om vinteren
frister den en vanskelig tilværelse, idet den maa søge sin føde i
fjæren og i affald fra husene.
Kraaken heder paa finsk gar ja og vuoraS, i Koutokeino
mæra-garana.i eller mæra-garja.
Kraaken dræber unger af smaafugle og hare og plyndrer
sjøfuglenes reder for eg og unger.
Lige til fiskeværene omkring Nordkap forekommer kraaken i
flokke.
Om vinteren samles kraaken fra alle kanter, fra skog og
fjeld omkring de beboede flekker i fjordene. I hundreder og
tusender flokkes de 0111 husene. Der og i fjæren søger de sin
næring. Knud Leem fortæller i sin «Beskrivelse over
Finmarkens lapper , at man i julen bar ud til kraakerne, forat ogsaa
de skulde have det lidt godt i helgen.
«Vinterens strenghed,» skriver han videre, gjør dem her i
landet saa tamme, at de ikke alene holder sig nær til folks huse,
men endog vover sig ind i forstuen. Naar noget bliver af en
kjedel eller andet deslige kar paa sneen udstyrtet, kommer de,
i haab om at finde iblandt det udstyrtede nogle smuler at stille
sin hunger med, vel 20, ja flere, i en nær samlet skok løbende
lige til bredden af karret, medens man endnu under udstyrteisen
nær jorden holder det i hænderne. Linklæder, som om
sommeren er udlagte til at bleges, hugger de i stykker, saa at samme
derfor nat og dag maa bevogtes. Lige skjæbne haver og kaalen
i kaalhaverne, hvilken de, naar den om høsten er fuldvoksen, i en
hast, om de maa raade sig selv, gjør ende paa. Denne vanart
fornemmes dog ikke hos de andensteds i Norge sig befindende krager.»
Blaakraaken eller ramnekraaka (corvus frugilegus) kommer kun
tilfældig til Finmarken. Under den store indvandring af denne
art i vinteren 1875—7 (i kom enkelte individer til Pasvikdalen.
Svartkraaken (corvus corone) er iagttaget en gang ved
Hestefoss i Pasvikdalen.
Sidensvansen (ampelis garrulus), paa finsk bællje-rastes er i
somme aar bosat i Finmarkens indre; den er truffet rugende ved
Bossekop. Dens rugesteder er ofte i de øverste egne, helst hvor
vidjekrat er indblandet i naaleskog. I somme aar træffes den
slet ikke.
Lærken (alauda arvensis) er sjelden, men findes dog helt til
Østfinmarken. Den ruger hist og her.
Alpelærken (otocorys alpestris) ankommer i mai og er
almindelig, særlig omkring Vadsø. Hannerne synes at komme først.
Den er en indvandrer fra øst og er en sibirisk art; den har
sit tilhold paa sterile pletter, især sandede eller grusede
strækninger, som den opliver med sin korte og afbrudte sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
