Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
FINMARKENS AMT.
Alpelærken kommer til Sydvaranger først i mai, sjelden sidst
i april og bliver der længe til midt i oktober. Den optræder her
i store flokke et par uger paa de delvis snebare marker.
Alpelærken heder paa finsk ruoSga-allap, hvilket betyder
russetiting.
Hcerfuglen (upupa epops) er skudt en gang i Alten og en
gang i Varanger.
Den heder paa finsk rouggo gonagas, hvilket betyder en
skind-feldkonge.
Spett, hakkespet, træpikke eller den tretaaede spette (picoides
tridactylus, paa finsk caitne) skader undertiden telegrafstolperne;
saaledes har den i Tanadalen i sin tid ødelagt et betydeligt
antal telegrafstolper. Den er almindelig og den eneste talrig
forekommende art af spetterne.
Den store flagspett (picus major) forekommer sparsomt; den er
seet en enkelt gang i Sydvaranger.
Den lille flagspett (picus minor) træffes noksaa sjelden, men
forekommer dog helt til den russiske grændse.
Den heder paa finsk cicaS-caitne, som betyder spurvhakkespet.
Svartspetten (dryocopus martius) forekommer i furuskogen ved
Tsjoalbmejavrre i Sydvaranger.
Gjøken, gauken (cuculus canorus) lader sig hore lige op paa
Magerøen, hvor der saa godt som ikke findes et træ.
Inde i fjordene som i Alten er den saa talrig som nogensteds
i landet, og den lader sig der høre første gang mellem 26de mai
og 6te juni. I Sydvaranger kommer den oftest i den første uge
af juni.
Gjøken heder paa finsk giekka, efter Friis beibus.
En liden fugl, som følger gjøken, kaldes i Kautokeino
giega-battasikko, det er gjøkens bagdeltørrer.
Gjøkens eg er i Sydvaranger fundet i rederne hos følgende
smaafugle: engpiplærken, den brunstrubede engpiplærke,
steindulpen og hos lovsangeren.
Taarnsvalen (cyselus apus) er iagttaget en enkelt gang i
Sydvaranger.
Nogle rovfugle svæver over fuglebjergene, andre trives bedst
i de aar, da lemænene er talrige.
De i Finmarken forekommende rovfugle er:
Perleuglen (strix tengmalmi) er iagttaget i Sydvaranger og i
Alten, men er ikke talrig. Finnerne kalder den igjalodde, som
betyder natfugl.
Finuglen, i Alten kaldet bergugle (strix lapponica) er ikke rent
sjelden i Alten og ved Pasvikelven. Den træffes især om
vinteren, og er kun lidet sky. Den æder lemæn og mus og er
talrig i leniænaar. Finnerne kalder den ranesskuölffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
