Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
Jorduglen (asio accipitrinus), paa finsk gudnjo-lodde, er seet i
Alten og i Sydvaranger.
Hubro, hubror eller steinulv (bubo bubo), paa finsk bællje-skuölffe
er sjelden og tilfældig; i Porsanger og i Koutokeino er skudt
enkelte eksemplarer.
Sneuglen eller lemængrisen (nyrtea srandiaca), paa finsk
vilggis-skuölffe, er meget almindelig i fjeldene og kaldes i Finmarken
•<jagtfalk». Den er slem til at tage ryperne af snaren, hvorfor
den efterstræbes af finnerne, som gjerne fanger den i saks. Den
er talrig i lemænaar.
Finuglen (ulula lapponica) er den i Finmarken almindeligst
forekommende ugleart og er stationær.
Høgugle (surnia funerea) ruger mere eller mindre hyppig helt
til den russiske grændse.
Den heder paa finsk pigan eller girje-lodde.
Blaa kjærhøg (circus cganeus) er iagttaget ved Hestefoss i
Pasvikdalen.
Vandrefalken (falco peregrinus) forekommer helt til
Sydvaranger og Vadsø og synes delvis stationær.
Den heder paa finsk ucceb eller rievsak-falle, som betyder rypefalk.
Jagtjalken (falco gyrfalco) er enkelte aar talrig, men
forekommer i regelen spredt. Den ængster ofte beboerne af fuglebjergene.
Jagtfalken heder paa finsk duoddar-goappel-falle, som betyder
fjeldrøifalk. Den kaldes ogsaa rievsak-falle, som betyder rypefalk.
Omkring Varangerfjorden ruger den almindelig, og i ældre
dage kom falkefangerne helt til Finmarken.
Saaledes heder det i en skrivelse, dateret Vardøhus 1667.
<En falkefanger er her ankommen med de hollandske
fiskerskibe; samme falkefanger haver sin søn med sig, som er i
prind-sen af Oraniens tjeneste. De have ingen breve andet end
copi-brev af et kongebrev, dateret Agerhus den 21de augusti anno
1648, som kongen haver skrevet grev Vilhelm, prinds til Oranien,
at den falkner Vilhelm Werbrøger maatte nyde falkefangst paa
nogle steder i Norge; derhos havde de et kgl. brev, dateret
Glückstad den 28de mai 1638, om samme falkefangeri paa deres
livstid. Efter saadan besked haver jeg det dem bevilget, paa kgl.
maj. naadige behag, efterdi ingen falkefanger haver været her
paa 5 eller 6 aars tid, og kommer ingen til skade, da de have
givet af stederne, som tilforn givet er, som de fange for 4 rdl.
er af disse to 8 rdl., som de mig betalt have, som i regnskabet
skal indføres. Den tiende falk vil jeg og tage deraf og sende
med de sidste skibe til Bergen.
Jeg giver falkefangeren saadan besked, at han ikke faar
forlov at fange her i lenet mere, uden han haver nyt kongebrev
derpaa eller anden bevilling.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
