- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
523

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

5 1 3

at søge sin føde paa sjøen, og dette gjør den helst ved at
af-jage maager og terner deres bytte; men den forsmaar heller intet,
som landjorden kan byde den, lige fra spidsmus, lemæn og
fugleunger til insekter og bær af kræklingen.

Tyvjoen kaster sig ind blandt en flok fiskende terner og
udsøger en enkelt blandt disse, der har hentet sig en seiunge
eller en blank sil. Denne terne forfølger joen i lynsnare kast,
indtil den slipper sit bytte, som opfanges i luften, eller naar det
har naaet vandskorpen.

Tyvjoen heder paa finsk hasskel eller skaitte.

Storjoen (les tr is catarrhactes) er nu og da sklidt f. eks. ved
Sværliolt.

Den hvidstjertede jo (lestris pomarinaj, paa finsk appe-hasskel, er
almindelig under træktiderne udenfor kysterne.

Den lanqlialede tyvjo (lestris buffonii) er især udbredt i det
indre af Finmarken, og den ruger almindelig paa holmer i
fjord-bundene og paa myrerne i Østflnmarken. Dens føde er forskjellig;
i de aar, lemænene vandrer, fraadser den i disse og mus, ellers
tager den fugleunger og i knappe tider bær og insekter.

Havhesten, stormfuglen (procellaria gladalis) forekommer mere
eller mindre talrig ved de ytre skjær og holmer fra høsten til
vaaren. Om sommeren sees den nu og da i Østflnmarken.

Graastrubetoplom (podidpes grisdgena) er taget i Altenfjorden
ved Talviklandet.

Havimbre eller islommen (colymbus gladalis) viser sig om høsten
i Østflnmarken og af og til om vinteren inde i fjordene. Den er
den største af lommene, og den ruger kun hist og lier ved
fjeld-vandene. Den heder paa finsk appe-davek, hvilket betyder
havimbre.

Storlommen, lommen eller den sortstrubede lom, paa finsk davek
og dovta (colymbus ardicus) hækker almindelig ved fjeldvandene,
og den er talrig i fjordene.

Smaalommen eller den rødstrubede lom (colymbus septemtrionalis),
paa finsk gakkur, er hovedsagelig en kystfugl og ruger paa næsten
hver ø eller holme, hvor der findes smaavande med sumpige
bredder. Da hunnen ikke kan gaa paa sine fødder, lægges de
to store olivenbrune eg umiddelbart ved vandkanten. Da disse
smaavande ofte er fisketomme, maa den hente føden for ungerne
fra havet ofte i lang afstand, lige indtil ungerne er flugtvoksne.
Lommene hører til vore største fiskeødelæggere; hvor de har
nedsat sig ved de smaa fjeldvande, kan de næsten rense disse
for fisk.

Den sortkravede toplom (podicipes auritus) forekommer i
Finmarken og ruger hist og her ved græsbevoksede smaavande paa
øerne udenfor Nordlands kyster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free