Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
FINMARKENS AMT.
Den sibiriske islom eller den hvidnæbbede islom (colymbus adamsi)
kommer til Finmarken, men ruger ikke der. I)et er en af de
største svømmefugle, men dens hjemland er ukjendt. Den er i
de senere aar, især om hosten, stødt under land ved
Finmarken.
Alkekongen eller alkakong, sjokong, sjokut (mergidus alle) heder
i Kistrand davve-lodde, som betyder havdybfugl; i Hammerfest
og Talvik kalder de den jukso-gunnar, som betyder hyse-gunnar.
Den heder ogsaa ciellas, som betyder «den lille gjøer .
Lunden, lunnen eller lundefuglen (fratercula arctica) er hyppig paa
fuglebjergene. Den heder paa finsk boftaS eller lunddo.
Den brednæbbede alke (aira forda), lomvien (alca troile) og teisten
(uria grytte) ruger alle paa fuglebjergene.
Norges nordpynt er det nordligste rugested for den
brednæbbede alke. Den heder paa finsk alkko, lomvien lai/i/ga, teisten
cielkes, teistungen borgek, som betyder den, som fælder fjær .
Spitzbergalken (uria briinnichii) ruger ikke i Norge, men
kommer ind til kysten følgende loddestimerne.
Geirfuglen (alca impennis) synes ikke at have været nogen
fast beboer af Norges kyster; den er nu udryddet.
I 1848 blev ved Hornøen ved Vadsø af L. Brodtkorb skudt en
fugl, som efter al sandsynlighed var det sidste eksemplar, der
har været til af geirfuglen eller den vingeløse alke (alca impennis).
Den blev ikke opbevaret.
Fuglebjerge, eg- Og dunvær. Paa de store fuglebjerge, med
steile sider og med afsatser store nok til at give plads for et
rede, ruger visse arter af fugle. I regelen bebor hver art sin
del af fjeldet; alkerne (alca forda) og lomvierne (uria troile) ruger
under stene og i sprækker i fjeldets utilgjængeligste dele;
lunde-fuglen (fratercula arctica) tager i besiddelse de dele, som er dækket
af et jordlag, bevokset med græs, cochleare og andre planter.
Skarven holder gjerne til i fjeldets lavere dele eller paa
nærliggende holmer, hvor de bygger op sine store reder, som aarlig
udbedres og ofte naar en anseelig hoide.
Ogsaa maagerne, især svartbagen (larus marinus) og graamaagen
(larus argentafus), bebor helst de lavere smaaøer og holmer, men
ogsaa undertiden de lyngbevoksede dele af selve fuglebjergene.
Krykjen eller den tretaaede maage (rissa tridactyla) hækker
derimod aldrig paa holmerne, som de andre maager, men altid i de
bratteste fjeldvægge, hvor rederne i tætte rækker hænger ligesom
svalereder ud over bræudingen; ofte bebor de her sprækker eller
huler, i hvis bund havet bryder med voldsom kraft. 1 regelen
tager krykjen en hel fjeldvæg for sig i besiddelse og ruger her
i et antal paa hundrede tusender og mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
