Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
FINMARKENS AMT.
klippen, og i juni og juli er ungerne saa store, at de kan spises.
Den dristige jæger opsøger et sted, hvor klippen er mindre steil,
saa at en mand med stor forsigtighed kan stige ned, og derpaa
gaar han langs med fjeldets side og opsøger rederne. Naar han
har fanget en fugl, dreier han halsen om paa den og putter den
i en sæk, som hænger i beltet, og ligeledes eggene. Jeg var i
følge med to i denne jagt erfarne og dristige mænd, og vi bragte
hjem fjorten unger og 80 eg. Disse var større end hønseeg og
uregelmæssig grønflekkede paa hvid bund. De tilhørte enten lunner
eller sjøænder, af hvilke der ogsaa er mange, som bygger sine
reder paa disse utilgjængelige klipper. Fuglene kom tæt sammen
i store skarer med voldsom flugt imod os, ikke lige paa, men
fra siden, som om de med sine forenede kræfter vilde forhindre
vor gjerning.
De flöi os saaledes forbi, men dreiede efter en kort stund
om og kom tilbage fra den anden side og atter saa nær, at vi
med en lang stok kunde have slaaet dem ihjel i massevis, og i
denne fare dreves de blot af kjærlighed til sine smaa og af
instinktet til at beskytte dem. Ved hjælp af en tolk fortalte mine
førere mig, at de undertiden tager med sig en dertil dresseret
liden hund, som de sætter ind i de huler, der er for dybe og
krumme til, at armen kan naa helt ind og tage fuglene. Hunden
bringer den ene efter den anden af dem til sin herre. Men hvis
de gamle er hjemme, kjæmper de med sine stærke, spidse næb
længe med roveren, som undertiden maa give efter og trække sig
tilbage. Men som oftest vinder han, idet han faar tag i vingen
paa en af de store fugle, som for at gjøre bedre modstand igjen
bider sig fast i en af sin nærmeste nabos vinger, denne igjen i
den følgende, indtil de alle hænger sammen i en kjæde af seks
til syv fugle. Hvis modstanderne er saa stærke, at hunden ikke
med egne kræfter kan faa dem frem, saa hjælper jægeren, idet
han griber fat i hundens bagben og trækker til, og naar hunden
er ude af hulen, griber man den første fugl, som trækker de
andre efter sig.»
Det, som her berettes, er af interesse, forsaavidt som det
stemmer med, hvad Petter Dass fortæller i Nordlands Trompet:
En hume hun klækker et eneste æg,
Der gjemmes i uren som inden en væg
I klippernes inderste huler:
En rede bebygges det andet saa nær,
At en bider anden i vinger og fjær
I revnerne hvor de sig skjuler;
Men bonderne, hvilke besidde den plan.
Ved vel at antaste de lunner med ran,
Og det ved afrettede hunde,
Som er udaf dannelse smidig og smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
